Vjatka
Vjatka, indtil 1934 navnet på den russiske by Kirov.
Vjatka, indtil 1934 navnet på den russiske by Kirov.
Vjatka, russisk provinshovedstad 800 km NØ for Moskva; 473.700 indb. (2010). Byen har havn ved Volgabifloden Vjatka, er jernbaneknudepunkt og har en bred vifte af industrivirksomheder, undervisnings- og kulturinstitutioner. Den nævnes første gang 1374 og kom under Moskvastaten 1489. Byen
Vjatka, hovedsagelig i Den Udmurtiske Republik, komi (syrjænsk), der tales af ca. 350.000 i Komirepublikken vest for Ural. Ugriske sprog ungarsk, der tales af ca. 14 mio. hovedsagelig i Ungarn og Rumænien, men også af mindre grupper i Slovakiet, Østrig
Vjatka (efter 1934: Kirov), men under Aleksander 2. fik han en række betroede embeder, bl.a. som viceguvernør. Som redaktør for tidsskrifterne Den samtidige og Fædrelandske annaler fik han stor indflydelse på samfundsdebatten og litteraturens udvikling. Hans egne fortællinger og eventyr
Vjatka-området ca. 300 km øst for Moskva; 26.200 km2, 834.800 indb. (2010). Af befolkningen er 53% russere, 40% mordvinere og 5% tatarer. Hovedstaden Saransk ligger mod SØ i Volgahøjlandet; fra ca. 330 m.o.h. aftager højden mod nord og vest
og Vjatka, hovedsagelig i Den Udmurtiske Republik, og komi eller syrjænsk, der tales af ca. 350.000 i Komirepublikken vest for Ural. I de permiske sprog skelnes der i modsætning til de fleste andre uralske sprog mellem stemte og ustemte konsonanter.
Vjatka. Hovedstad: Izjevsk. Frem til 1991 var Udmurtien helt domineret af Sovjetunionens militær-industrielle kompleks, og 70% af befolkningen boede i nogle få industribyer, alle præget af våbenindustri. Nu er der også maskinbygningsindustri (biler, jernbanemateriel), træindustri (ca. halvdelen af arealet
Vjatka i den russiske republik Udmurtien samt af mindre grupper i Basjkortostan og Tatarstan. Komi eller syrjænsk tales af ca. 350.000 i den nordrussiske republik Komi vest for Ural. De to hoveddialekter komisyrjænsk og komipermjakisk anses undertiden for selvstændige sprog