Voers Å
Voers Å, 40 km langt vandløb i østlige Vendsyssel. Det udspringer ved Tidemandsholm øst for Tårs 45 m.o.h. og løber mod sydøst til Kattegatkysten, hvor det munder ud gennem Voerså by (573 indb, 2013). Åens øvre tredjedel løber i en
Voers Å, 40 km langt vandløb i østlige Vendsyssel. Det udspringer ved Tidemandsholm øst for Tårs 45 m.o.h. og løber mod sydøst til Kattegatkysten, hvor det munder ud gennem Voerså by (573 indb, 2013). Åens øvre tredjedel løber i en
(Trap Danmark)
Voers Å er et ca. 40 km langt vandløb i den sydligste del af Frederikshavn Kommune. Åen har et opland på 26.500 ha, hvoraf ca. 2.000 ha ligger i Brønderslev Kommune. Den øvre del af åen løber gennem smalle ådale
Voer Kirke Inventaret i Voer Kirke er fra flere forskellige perioder. Inventaret domineres af kirkens tilhørsforhold til Voergård, og meget er fra 1600-tallet. Døbefont fra romansk tid Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket
Voer Kloster, benediktinerkloster ved Gudenåens udløb i Mossø. Klostret er formentlig stiftet ved midten af 1100-t. På Reformationens tid var her 20 munke. Klostret blev opløst i 1552, hvorefter godset blev administreret af lensmanden på Skanderborg. 1578 nævnes klostret
Voer Kloster ved Skanderborg (ca. 1160). Cluniacensernes kirke- og klosterbyggeri omfatter dels de tre på hinanden følgende kirker i Cluny, den første fra begyndelsen af 900-t., dels de kirker i Vesteuropa, som blev opført under inspiration fra Cluny. Fælles
Voers Å, har eroderet sig dybt ned i terrænet under den betydelige landhævning siden istiden. Skråninger og skrænter, der tidligere var magre overdrev, er efter 1880'erne blevet tilplantet med mindre skovpartier eller omlagt med kulturgræs. De gamle gårdbebyggelser er
Voer og Vissing samt ikke mindst cisterciensernes Øm Kloster ved bredden af Mossø. Rye fik sin plads i Danmarkshistorien med mødet i Sankt Sørens Kirke i 1534, hvor rigshovmester Mogens Gøye opnåede adelens tilslutning til valget af den lutheranske hertug
Voers Å og 50-60 m over morænelandet mod vest. Den er sammensat af tætliggende, dybt eroderede bakker, kaldet "muldvarpeskud", fx i Allerup Bakker. Fattige folk og romaer holdt tidligere til her. Da jordbunden er næringsfattig og gruset, lå området
Voers Å, har eroderet sig dybt ned i terrænet under den betydelige landhævning siden istiden. Skråninger og skrænter er efter 1880'erne blevet tilplantet. Mange gamle gårdbebyggelser findes spredt ved overgangen mellem terrænelementerne, og enkeltgårde har været langt hyppigere i
engang før midten af 1200-t. Vissing Kloster blev nedlagt ca. 1440, og godset deltes i 1488 efter stridigheder mellem Aarhus bispestol og Voer Kloster. Der er ingen synlige spor af klostertomten, hvis placering er kendt gennem fund af grave.