Volga
Volga er Europas længste flod. Den er 3500 km lang og afvander en betydelig del af Europæisk Rusland. Volga udspringer nordvest for Moskva, slynger sig gennem det centrale Rusland og løber ud i Det Kaspiske Hav tæt på grænsen til
Volga er Europas længste flod. Den er 3500 km lang og afvander en betydelig del af Europæisk Rusland. Volga udspringer nordvest for Moskva, slynger sig gennem det centrale Rusland og løber ud i Det Kaspiske Hav tæt på grænsen til
Volga-Don-kanalen, skibskanal, der forbinder floderne Volga og Don umiddelbart syd for Volgograd i det sydvestlige Rusland. Vandvejen er 101 km lang, hvoraf 45 km udgøres af floder og vandreservoirer. Ved Tsimljansk ligger en 13,5 km lang og
Volga og Det Kaspiske Hav. Slettelandet afgrænses mod øst af Uralbjergene, der også er den vedtagne grænse mellem Europa og Asien. Øst for Ural ligger den store Vestsibiriske Slette. Længere mod øst er landet mellem Jenisej og Lena præget af
Volgas vand til kunstvanding og industrielle formål, men har også klimatisk baggrund, og i 1980'erne og 1990'erne er vandstanden atter steget noget. Ud over Volga modtager Det Kaspiske Hav en lang række mindre floder, bl.a. Ural, Kura, Terek
Volga, hvor der er gjort fund fra kulturerne yngre acheuléen og moustérien. De nærmeste skeletfund af Homo neanderthalensis kendes fra Krim i det nuværende Ukraine og fra Usbekistan i Centralasien. Yngre palæolitikum og mesolitikum I et arktisk miljø i yngre
Volgas øvre løb. Her er der brede, lige gader med bygninger i klassisk stil, bl.a. børsen fra 1806, der nu tjener som flodterminal, og Spaso-Preobrazjenskij-katedralen (1838-51). 1941-47 opførtes over Volga en dæmning med vandkraftværk og det
Volgas mellemste løb; 1,16 mio. indb. (2010). Samara er den næststørste af byerne ved Volga (efter Nizjnij Novgorod) og et vigtigt industri- og transportknudepunkt mellem Europa og Centralasien. Byen blev efter 2. Verdenskrig et af Sovjetunionens centre for maskinindustri
Volgas højre bred, over for byen Engels, 720 km SØ for Moskva. Saratov blev grundlagt som fort ved Volga i 1590; i slutningen af 1800-t. var den en af Ruslands mest moderne storbyer, og den udviklede sig til en
Volga med Kujbysjev-reservoiret og floden Kama med Nizjnekamsk-reservoiret. 53% af indbyggerne er tatarer, og 40% russere. Kazan ved Volga er republikkens hovedstad. De sydlige dele af republikken ligger i sortjordsområdet (chernozem), og området vest for Volga regnes for
Volga. Tjuvasjien dækker et areal på 18.300 km2. Hovedstaden er Tjeboksary. Tjuvasjien har skønsmæssigt 1,2 millioner indbyggere; det nøjagtige antal er usikkert på trods af en folketælling i 2021. 68% af indbyggerne er tjuvasjer, som er et tyrkisk folk