Volkslied
Volkslied, (ty., af Volk folk + Lied vise, sang), folkevise; folkesang.
Volkslied, (ty., af Volk folk + Lied vise, sang), folkevise; folkesang.
Volkslieder, skelsættende visesamling, udgivet 1778-79 af J.G. Herder. Med denne titel pegede han på, at alle nationer har "folkeviser", der lever hos den jævne befolkning og er et alternativ til kunstdigtning og -musik.
Volkslieder), samlet, bearbejdet og udgivet 1805-08 af Clemens Brentano og Achim von Arnim. Digtene er yderst forskellige: Kærlighedssange, drikkeviser, historiske viser, ballader, salmer og børnerim står her side om side. Kronologien spænder fra middelalderlige folkeviser (fx "Herr Olof", en
Volkslieder. Brentano tillod sig at ændre ordlyden af de indsamlede folkelige digte, at tilføje nye vers og strofer, ja endda at indlemme egne digte i samlingen. Det blev den ikke ringere af. Med sin højt udviklede kunstforstand og sans for
Volkslieder fra 1773 havde Johann Gottfried von Herder lanceret den tanke, at man hos almuen, det jævne og uspolerede folk, kunne finde rester af tidligere tiders kulturtrin. Hermed blev også almuens danse genstand for indsamling, genoplivning og videreformidling. I denne
Volkslieder (1778-1779), der blev genudgivet posthumt under titlen Stimmen der Völker in Liedern (1807). Herder blev ideologen bag den romantiske bevægelse, som i Tyskland fik en ganske særlig kulturpolitisk betydning, efter at Napoleon i 1806 knuste den preussiske hær
Volkslied" (1773) som betegnelse for almuens sange. Et folks mundligt overleverede traditioner vidnede i særlig grad om dets natur, "folkeånden", og derfor blev det vigtigt at indsamle og studere dem. Romantikkens folkeviseindsamlere og entusiaster, bl.a. brødrene Grimm, opfattede folkevisen som
Volkslied ('folk song', 'folkevise') og i 1760'ernes interesse i Nordeuropa for "folkets poesi". Herders begreb fik en central plads inden for de voksende nationalbevidstheder og i romantikkens idéverden og kunst. Samtidig førte hans praktiske eksempel til, at store indsamlinger
Volkslieder. Ordet passede smukt ind i romantikkens opfattelse af folkeindividet som folkevisens forfatter. Samlingen inspirerede til indsamling og udgivelse i mange lande, fx Arnim og Brentanos Des Knaben Wunderhorn 1-3 (1806-1808), Walter Scotts Minstrelsy of the Scottish Border
Volkslieder, som med deres enkelhed og inderlighed fik stor betydning for Eichendorffs egen lyrik. Sine studier afsluttede Eichendorff i Wien 1810. Her færdedes han i kredsen omkring de ældre romantikere Friedrich og Dorothea Schlegel samt deres søn, maleren Philipp Veit