Weber-Fechners lov
Weber-Fechners lov, (efter E.H. Weber og G.T. Fechner), se psykofysik.
Weber-Fechners lov, (efter E.H. Weber og G.T. Fechner), se psykofysik.
i 1834, at den forøgelse af en sansepåvirkning, der skal til, for at der kan ske en erkendelse af forøgelsen, er proportional med sansepåvirkningens intensitet. Webers empiriske observationer blev senere udtrykt matematisk af G.T. Fechner i Weber-Fechners lov, se psykofysik.
udviklede han den eksperimentelle psykofysik, der undersøger elementære oplevelsers sammenhæng med fysiske sansepåvirkninger. Hermed grundlagde han eksperimentalpsykologien. Fechners, eller Weber-Fechners, lov (1860) angiver en logaritmisk relation mellem påvirkning og oplevelse; den anvendes fortsat ved måling af bl.a. lydstyrke (decibel).
Weber-Fechners lov). Således er det for mennesker med normal hørelse netop muligt at skelne en ændring på 1 dB, uanset niveau og frekvens. En fordobling af lydtrykket svarer til forøgelse af lydtryksniveauet på 6 dB, mens et ti gange
tilsvarende måde kan man bestemme skelnetærskler for andre sanseområder og for forskellige sansekvaliteter inden for samme område. Skelnetærsklen varierer som funktion af den fysiske stimuluspåvirkning, men ifølge Weber-Fechners lov er forholdet mellem skelnetærsklens størrelse og størrelsen af stimuluspåvirkningen konstant.
Weber-Fechners lov): Hvis vi modtager ti gange så meget lys fra en stjerne som fra en anden, er forskellen i deres størrelsesklasser sat til præcis 2,5. Det betyder, at forholdet mellem lysstyrkerne af en stjerne med størrelsesklasse 1 og