William Pitt d.æ.
William Pitt d.æ. var en britisk statsmand. William Pitt, der var yngste søn af en godsejer, blev medlem af Underhuset i 1735 og gjorde sig snart bemærket som en stor taler med tilnavnet The Great Commoner. Han angreb heftigt
William Pitt d.æ. var en britisk statsmand. William Pitt, der var yngste søn af en godsejer, blev medlem af Underhuset i 1735 og gjorde sig snart bemærket som en stor taler med tilnavnet The Great Commoner. Han angreb heftigt
William Pitt d.y. var en britisk politiker. Han var søn af statsmanden William Pitt d.æ og blev medlem af Underhuset i 1781 som whig. William Pitt d.y. var premierminister i perioderne 1783-1801 og 1804-06, og i sin
William Pitt d.æ. 1768-1770 Augustus Henry Fitzroy Grafton 1770-1782 Frederick North (t) 1782 Charles Wentworth Rockingham (w) 1782-1783 William Petty Lansdowne 1783 William Cavendish Bentinck Portland (w) 1783-1801 William Pitt d.y. (t) 1801-1804 Henry
William Pitt d.æ., som siden støttede ham. Som dommer i London fra 1748 kæmpede han en indædt kamp mod korruption og arbejdede desuden for sociale reformer. I 1734 giftede han sig med Charlotte Cradoc, modellen til Sophie i Tom
William Pitt d.æ., idet han frygtede selv at blive gjort til syndebuk for Storbritanniens modgang i Syvårskrigen. Holland fik i stedet ansvaret for regeringens udgiftspolitik, og i forbindelse med fredsforhandlingerne med Frankrig blev han i 1762 på ny Underhusets
William Pitt d.æ., havde hele tiden ønsket franskmændene engageret på kontinentet for at skaffe ro til at besejre dem i Amerika. Dette forehavende lykkedes med den fransk-østrigske alliance 1756. Fra dette tidspunkt var briterne med deres stærke flåde
William Pitt d.æ. dog reelt ledede regeringen. Som en af Englands rigeste godsejere forstod Newcastle at skaffe sine whigprotegéer indflydelsesrige poster og således opbygge et netværk af støtter i Parlamentet. I 1762 måtte han dog vige til fordel for
William Pitt d.æ. dog reelt ledede regeringen. Som en af Englands rigeste godsejere forstod Newcastle at skaffe sine whigprotegéer indflydelsesrige poster og således opbygge et netværk af støtter i Parlamentet. I 1762 måtte han dog vige til fordel for
William Petty-Fitzmaurice Lansdowne var første markis og anden jarl af Shelburne samt britisk politiker. Lansdowne, hvis politiske læremester var William Pitt d.æ., blev parlamentsmedlem i 1760. Som koloniminister 1766-68 virkede han forgæves for at opnå en forsonlig
William Pitt Chatham, se William Pitt d.æ.