Zenons paradokser
Zenons paradokser, se Zenon.
Zenons paradokser, se Zenon.
Zenons paradokser. Ifølge Anaxagoras er en hvilken som helst fysisk størrelse et kontinuum og dermed uendeligt delelig. Atomisterne antog, at en given størrelse består af atomer, dvs. udelelige mindsteelementer. I en grundig analyse i Fysikken fastslog Aristoteles, at både tid
Zenon tog udgangspunkt i modstandernes teorier og viste, at de var selvmodsigende; han benyttede sig som den første af reductio ad absurdum. Der er overleveret argumenter dels mod, at verden skulle bestå af flere forskellige grundelementer, dels mod, at bevægelse var mulig — de fire såkaldte Zenons paradokser
Zenon udformede det paradoks, at en given flerhed ville være både uendelig stor (hvis hver del har udstrækning) og uendelig lille (hvis de enkelte dele er uden udstrækning). Formentlig som reaktion herimod hævdede Anaxagoras, at en given størrelse er uendelig
paradoks eller antinomi et selvmodsigende udsagn. I filosofi og logik benyttes paradokser til at vise, at visse teorier er umulige. Således søgte den græske filosof Zenon i 400-tallet f.v.t. at vise, at bevægelse er umulig. Løgnerparadokset Flere af de
Zenon argumenterede for denne opfattelse ved opstillingen af sine paradokser, af hvilke det enkleste går ud på, at en pil ikke kan bevæge sig. Tænker vi os en pil afskudt fra en bue, må pilen til ethvert givet tidspunkt befinde