abolition
Abolition, særlig form for benådning, som finder sted før dommen.
Abolition, særlig form for benådning, som finder sted før dommen.
abolition, amnesti og almindelig benådning. Abolition betyder, at en straffesag standses før dom. Da abolition ikke er nævnt i Grundloven, kan dette kun ske med hjemmel i lov, fx ved et tiltalefrafald. I udlandet er abolition ofte politisk begrundet, fx
Abolition Society I England forblev religiøs indignation den drivende kraft bag sammenslutningen The Abolition Society, der blev oprettet 1787 og understregede krænkelsen af slavens menneskeværdighed. Ledet af William Wilberforce fik sammenslutningen i 1807 Parlamentet til at forbyde import af slaver
abolition) i 1865. Vigtige aktører i kampen mod slaveriet Blandt de vigtigste aktører i denne kamp var Frederick Douglass og Harriet Tubman, der begge var flygtet ud af slaveriet, og frie afroamerikanere som David Walker (1796-1839) og Martin R
Abolition Society i Storbritannien, stiftet 1787, og bevægelsen Amis des noirs i Frankrig, stiftet 1788 (se abolitionisme). I spidsen for de britiske abolitionister stod William Wilberforce. Forslaget om forbud mod slavehandel vakte imidlertid voldsom modstand; store økonomiske interesser stod på
(Dansk Biografisk Leksikon)
gamle tropekolonier, 2.udg.II, 1966 52. Chr. Degn: Die Schimmelmanns im atlantischen Dreieckshandel, Neumünster 1974. Ove Hornby: Kolonierne i Vestindien, 1980. Sv. E. Green-Pedersen i The slave trade and abolition, udg. David Eltis og J. Walvin, Madison 1981 note 38.