aborre
Aborrer udgør en slægt med tre arter af aborrefisk. Den europæiske aborre (Perca fluviatilis) findes i det meste af Europa og Nordasien. I Danmark forekommer den i søer og åer samt i brakvand. Den kendes på sin grønlige krop med
Aborrer udgør en slægt med tre arter af aborrefisk. Den europæiske aborre (Perca fluviatilis) findes i det meste af Europa og Nordasien. I Danmark forekommer den i søer og åer samt i brakvand. Den kendes på sin grønlige krop med
aborre) bliver søen gradvis eller pludselig uklar pga. kraftig vækst af mikroskopiske planktonalger. Planktonalger, der ikke ædes af planktondyr, ender før eller siden døde på bunden. Her nedbrydes de under forbrug af ilt. Ved kraftig vækst af planktonalger opstår der
aborre og ål og i søer søørred, gedde, skalle, brasen, suder, karusse, rudskalle, aborre, sandart, karpe og ål. I saltvand fanges ørred, laks, ål, multer, fladfisk og torskefisk og i brakvand desuden aborre og gedde. Der findes ingen pålidelig statistik
aborrer. De efterstræbes af rovfisk som gedde, sandart, ørred og store aborrer. Planteplanktonet er det første led i de frie vandmassers græsningsfødekæder. Men en del af det organiske stof, som planktonalgerne opbygger, optages ikke i fødekæden og danner i stedet
Tusindbrødre, betegnelse for samfund af fisk, navnlig aborrer, hvor store mængder af små individer lever sammen. Ses ofte i småsøer, hvor der mangler rovfisk, og hvor fx aborrer opnår kønsmodenhed i en størrelse på under 10 cm.
aborre kraftigt pga. det uklare vand og den vekslende surhedsgrad og iltmængde. Skalle og brasen, som ernærer sig af smådyr i planktonet, klarer sig normalt bedre. I udstrakte områder af Kattegat har man siden 1989 i visse år fundet markant
aborre, sardin og ansjos. Det Azovske Hav besejles livligt af såvel passager- som fragtskibe, i vintermånederne med isbryderassistance. Den ukrainsk-russiske grænse i Kertjstrædet forløber sådan, at det meste af sejlrenden ligger i ukrainsk farvand. Den lille ø Tuzla midt
Den største gruppe med over 12.000 nulevende arter er aborregruppen. I denne indgår så forskelligartede fisk som søheste, fladfisk, tunfisk og aborrer. Gruppen kendes fra Sen Kridt, men de fleste nulevende familier kan kun føres ca. 20 mio. år tilbage.
aborre, gedde og sandart. Der produceres ca. 40.000 t fisk i dam- og havbrug, overvejende regnbueørred, men også ål og forskellige ferskvandsfisk. Fiskeriregulering Fiskeriet i EU-farvande administreres ud fra fælles fiskeripolitik (CFP, common fisheries policy), der med en årlig
aborre, sandart, helt og gedde, svampe som karljohan og morkler, bær som bjørnebær, blåbær, multebær og tyttebær samt vildfugle fra nord som hjerpe, rype, tjur og urfugl. Den frodige kultur omkring sild og strømming kommer især til udtryk i smörgåsbordet