absolut majoritet
Absolut majoritet, (af lat.), mere end halvdelen af stemmerne.
Absolut majoritet, (af lat.), mere end halvdelen af stemmerne.
majoritet, som forudsætter tilslutning fra en vis del, fx 2/3, af de afgivne stemmer. De fleste almindelige beslutninger kræver blot simpel majoritet, mens fx vedtægtsændringer ofte kræver kvalificeret majoritet, eventuelt både i henseende til afgivne stemmer og i henseende til repræsenteret aktie- eller anpartskapital. Simpel majoritet opdeles i absolut
absolut majoritet (175 riksdagsmedlemmer) imod sig – blev Löfven valgt. Det skete, efter at den såkaldte Januaraftale (Januariavtalet) var blevet indgået mellem Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna. Det var en omfattande politisk aftale, hvor de to borgerlige partier på grund af
absolut majoritet, dominerede den politiske scene i Østrig og sikrede landet en international position gennem deltagelse i bl.a. fredsprocessen i Mellemøsten. Den proces, der i 1950'erne var sat i gang med en liberalisering af økonomien, førte han videre i
Flertal er er inden for politik et princip til afgørelse af uenighed mellem en flerhed af personer, når denne uenighed afgøres ved en afstemning. Der sondres mellem absolut flertal, dvs. at den vindende part modtager mere end halvdelen af stemmerne
majoritet ved vedtagelsen i Forbundsdagen. På den måde holder de to niveauer hinanden i skak. Drejer lovgivningen sig om den skattemæssige balance mellem forbundsniveau og Länder-niveauet (gælder for mange love), har Forbundsrådet en absolut vetoret. Forbundsrådet i Østrig Det
majoritet ved vedtagelsen i Forbundsdagen. På den måde holder de to niveauer i den tyske føderation hinanden i skak. Drejer lovgivningen sig om den skattemæssige balance mellem forbundsniveau og delstatsniveauet (gælder for mange love), har Forbundsrådet en absolut vetoret. De
majoritet end i 1949. Efter uoverensstemmelser med FDP trak dette parti sin støtte til regeringen i 1956. Adenauer med CDU og CSU (det bayerske søsterparti til CDU) vandt derefter et absolut flertal af vælgerne ved valget i 1957, således at
Ret, Ordet har på dansk (og tysk, Recht) mange helt eller delvis uafhængige betydninger. Begrebet ret skal her kun omtales i den normative betydning, dvs. når det bruges i vurdering eller til regulering af menneskelivets sociale sider. I daglig tale
Rumænsk partipolitik har siden 1990 været præget af et stort antal partier, interne magtkampe og hyppige opsplitninger, sammenlægninger og navneændringer. Hjemvendte emigranter, der har ønsket et retsligt-politisk opgør med fortiden, har ikke haft stor indflydelse i rumænsk politik. Efter