acceleration
Acceleration, i fysikken tilvækst i hastighed pr. tid. Øger en bil således jævnt sin hastighed fra 16 m/s til 22 m/s i løbet af 2 sekunder, har den haft en acceleration på (3 m/s)/s, der skrives som 3 m/s2
Acceleration, i fysikken tilvækst i hastighed pr. tid. Øger en bil således jævnt sin hastighed fra 16 m/s til 22 m/s i løbet af 2 sekunder, har den haft en acceleration på (3 m/s)/s, der skrives som 3 m/s2
acceleration, kraft, kraftmoment, impuls, impulsmoment og energi er de vigtigste. Enhederne for disse størrelser kaldes afledte og kan udtrykkes som produkter af potenser af grundenhederne. Fx er enheden for hastighed 1 ms-1, for acceleration 1 ms-2 og for
accelerationen, kan variere fra nogle hundrede volt op til tusinder af mia. volt. Historie Udviklingen af acceleratorer begyndte i slutningen af 1800-tallet med opbygningen af det såkaldte katodestrålerør meget lig ovennævnte gamle tv-apparater. I et udpumpet glasrør etableredes
acceleration er et udtryk, der bruges om den dramatiske stigning i verdens befolkning og samfundsaktiviteter, der begyndte i midten af 1900-tallet. Menneskene og deres aktiviteter påvirker klimaet og andre globale miljøvariable som fx tab af skov i troperne og
accelerationen a med en retning modsat bevægelsesretningen, da bilen bremser. Den fiktive kraft, som skubber personen frem, er Ff = -m∙a, hvor minustegnet angiver, at kraften er rettet modsat accelerationen. Eksempel 2: Det nedadrettede kraft, som mærkes i en opad
acceleration, der ses i graferne efter 1950, har givet anledning til øgenavnet ”Store Accelerationskurver” (”Great Acceleration Graphs”). Grafernes pædagogiske fremstilling af forbindelsen mellem menneskelige aktiviteter og Jordens overordnede miljøudvikling har været et vigtigt redskab i formidling af de miljømæssige udfordringer
accelerationen a af en partikel med masse m til den kraft F, hvormed den påvirkes, ved relationen m∙a = F, altså masse gange acceleration lig med kraft. Den anden lov danner grundlag for mekanikkens mangfoldige anvendelser, hvad enten det drejer
accelerationen i et legemes bevægelse. I Galileis arbejder var spiren lagt til en generel analyse af mekanikken, som kunne omfatte både bevægelser på Jorden og himmellegemernes bevægelser. Isaac Newton videreførte denne tanke i sit storværk Principia (1687). Newtons udgangspunkt var
acceleration af en bil, et udtryk for, at ydre kræfter, bl.a. fra bilens sæde, tvinger os frem eller rundt i en kurve og dermed forhindrer os i at "falde" frit i rum-tiden. Under acceleration påvirkes vi derfor af kræfter
accelerationen i disse retninger. Måling af acceleration Fartøjets hastighedsændring i et lille tidsrum Δt er lig med accelerationen gange Δt, og dets positionsændring i samme tidsrum er lig den øjeblikkelige hastighed gange Δt. Computeren kan således løbende beregne, hvor langt