accent – tegn
accenttegn, En accent er et tegn, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af et bogstav, fx accent aigu (´), grave (`) og cirkumfleks (^). Læs mere i Den Store Danske diakritiske tegn
accenttegn, En accent er et tegn, der kan hjælpe til at skelne mellem forskellige udtaler af et bogstav, fx accent aigu (´), grave (`) og cirkumfleks (^). Læs mere i Den Store Danske diakritiske tegn
Accentuation, (af fr. accentuation), betoning; eftertryk; det at forsyne med accenttegn.
Circonflexe er accenttegnet ^ over vokal, fx ê. Læs mere i Den Store Danske accent diakritiske tegn
Cirkumfleks er accenttegnet ^ over vokal, fx ê. I dansk bruges det især ved gengivelse af ord fra visse fremmedsprog. Læs mere i Den Store Danske accent diakritiske tegn
accenttegn: en akut accent (oxeia: ά) angiver en stigende tone en gravis (bareia: ὰ) angiver, at en forventet akut accent bortfalder en cirkumfleks (perispomene: ᾶ) angiver en først stigende og derpå faldende tone på samme stavelse. Udviklingen i græsk fonologi
accenttegn accent aigu (é), accent grave (è) og accent circonflexe (ê). Moderne fransk (efter 1800) Med Den Franske Revolution blev fransk i lighedens navn eneste undervisningssprog i 1793. Denne udbredelse af det franske standardsprog har ikke blot medført, at andre
accenttegn over vokaler, fx è, à. Gravis, efter fransk tradition også betegnet accent grave, kan bl.a. angive, at en vokal udtales med en åben kvalitet, modsat akut accent, é, også benævnt accent aigu, der angiver en mere lukket lyd. Gravis
accenttegn. Kleinschmidts retskrivning forenede to krav, dels at skrive i overensstemmelse med sprogets lydsystem, dels at skrive ordformerne, således at deres grammatiske og leksikalske oprindelse var synlig. Men da sprogets udtale inden for de sidste to århundreder havde ændret sig
accenttegn i oldgræsk retorik og jødisk synagogesang. Indtil 1000-t. fungerede de hovedsagelig som støtte for hukommelsen med omtrentlig angivelse af bevægelsesretning og tonehøjde, men med indførelsen af nodelinjer i 1000-t. øgedes nøjagtigheden. Af hensyn til læseligheden af neumerne
(Dansk Biografisk Leksikon)
accenttegn i skriften. Hans Grammatica fremlægges derfor ikke blot som en "raisonneret" men også som en "accentueret", og det samme gælder Første Anhang (1769) med den alfabetiske ordliste. I fjerde afsnit "Om Aàndelàvene" konkluderer han at der er fire, ja