accentuation
Accentuation, (af fr. accentuation), betoning; eftertryk; det at forsyne med accenttegn.
Accentuation, (af fr. accentuation), betoning; eftertryk; det at forsyne med accenttegn.
Accentuering, se accentuation.
Svensk ljudhistoria, bind 1-5 (1906-1929), rummer banebrydende iagttagelser om accentuation, vokalharmoni og -balance, omlyd og brydning. Til en filologisk udgave af Peder Låles ordsprog, Östnordiska och latinska medeltidsordspråk, bind 1-2 (1889-1894), skrev han en udførlig kommentar.
søn af Fredrik Stang. Christian Stang udgav en række banebrydende værker inden for især baltisk og slavisk sprogvidenskab, bl.a. Slavonic Accentuation (1957) og Vergleichende Grammatik der baltischen Sprachen (1966), hvori han belyser de baltiske og de slaviske sprogs fælles oprindelse.
accentuation in Baltic and Slavic (1963, engelsk udgave 1979) indeholder en analyse af de baltiske og slaviske accentsystemers forhistorie og indbyrdes sammenhæng. Forsøg på en sammenligning af de nostratiske sprog (udgivet posthumt 1971-1984) spiller en central rolle i teorien
(Dansk Biografisk Leksikon)
Accentuationen i det græske Sprog, 1845 (2. udg. 1854), Bidrag til græsk Synonymik, 1850, Kort Tilbageblik paa Slagelse lærde Skoles Historie, 1852. Med skriftet De vestigiis et reliquiis synonymicæ årtis Græcorum erhvervede han 1856 den filosofiske doktorgrad. Hans synonymiske arbejder
(Dansk Biografisk Leksikon)
accentuationen i hebraisk (1708). Med Kingos salmer som forbillede har B. skrevet Aandelig Siunge-Lyst 1676 (2. udg. 1687 med titel Den siungende Himmel-Lyst) der vel ikke røber stort poetisk talent men vidner om forfatterens alvorlige religiøse følelse. Til