acetabulum
Acetabulum, (af lat. acetum eddike + -abulum, diminutiv af -abrum beholder), inden for anatomi hofteskål.
Acetabulum, (af lat. acetum eddike + -abulum, diminutiv af -abrum beholder), inden for anatomi hofteskål.
acetabulum. Tarmbenet danner hoftebenskammen, hvortil bugvægsmusklerne er hæftede; indersiden danner leje for tarmene og er udspring for en af hoftens bøjemuskler, mens sædemusklerne er tilhæftede dets yderside. Sædebenene danner siddeknuderne, der hos mennesket i stående stilling er rettet bagud og
acetabulum, og lårbenets ledhoved, caput femoris, der gennem lårbenshalsen, collum femoris, er forbundet med lårbensskaftet. En stærk, fibrøs ledlæbe på ledskålens rand griber ud over ledhovedets ækvator, således at kun voldsomme kræfter kan trække hofteledhovedet ud af led, luxation. Ledkapslen
acetabulum) og spænde for lægbenet (fibula). Mange betegnelser blev hentet fra dyre- og planteriget, fx hestehale for nerverødderne neden for rygmarven (cauda equina), bark for hjerne- eller nyrebarken (cortex) og den fladtrykte, cirkulære linsefrugt for øjets linse (lens). Når lægelatin
(lex.dk)
acetabulum) erstattes. Fiksering af brud med skruer Ved lårhalsbrud hos yngre personer forsøges i større grad at bevare hoftehovedet ved at behandle med skruefiksation. Ved skruefiksation fikseres frakturen ofte med tre skruer. Ved brud igennem lårbensknuderne (pertrokantær fraktur) vil leddet
(lex.dk)
acetabulum). Ved bilulykker kan der forekomme luksation bagover, hvis knæet fx støder imod instrumentbrættet, kan lårbenet blive presset tilbage og ud af ledskålen. Ofte vil den bagerste kant af ledskålen også frakturere. Ved denne type af luksation kan nerverne blive
(lex.dk)
acetabulum) og hoftekuglen (caput femoris) kan erstattes. Der er udviklet protesematerialer af metallegeringer og polyethylen (plast) til formålet, som er delvist skånsomt for vævet omkring protesen. Proteserne har i dag en længere holdbarhed end tidligere. Cirka 5 % bliver genopereret inden
(lex.dk)
acetabulum) blev erstattet med plastik i en metalkop. Charnleys hofteprotese var en umiddelbar succes, og dagens hofteproteser er stort set variationer af hans tidlige design. Knæproteser blev udviklet i slutningen af 1960-tallet og begyndelsen af 1970-tallet. Disse proteser