acetat
Acetat, salt eller ester af eddikesyre, se acetater.
Acetat, salt eller ester af eddikesyre, se acetater.
er en kemisk betegnelse for salte eller estere af eddikesyre. Saltene er faste og opløselige i vand; esterne er væsker eller lavtsmeltende faste stoffer.
acetat som energikilde i stofskiftet og giver en 100% omdannelse af alkohol til syre. Acetobacter har derimod en aktiv citronsyrecyklus og kan i nogen grad udnytte acetat i stofskiftet. Eddikesyrebakterier bruges industrielt ved fabrikation af eddike, men kan også benyttes
acetat eller brint samt kuldioxid som substrat for deres metabolisme, og de er derfor afhængige af en lang række hydrolytiske og forgærende bakterier, der kan nedbryde komplekse organiske stoffer som cellulose til acetat og brint. Når metangassen møder ilt, kan
Acetatfolie, (lat. acetat + folie), gennemskinneligt plastmateriale.
medfører frigivelse af store mængder energi, der går til opretholdelse af cellens funktioner. AcetylcoA dannes ud fra kulhydrat, fedt eller protein og nedbrydes gennem en række kemiske reaktioner betegnet citronsyrecyklus eller tricarboxylsyrecyklus. AcetylcoA er dannet af acetat og coenzym A.
behandling af hæmorider. Som adstringerende midler anvendes især opløsninger af aluminiumsalte (bl.a. -acetat, -klorid, -klorhydrat, -sulfat, alun) og tannin (garvesyre). Naturlægemidler med adstringerende virkning er ekstrakt af planter, der indeholder tannin eller lignende syrer, bl.a. arnikablomst, hamamelisblad, egebark og ratanierod.
acetat, som afgives fra leveren til blodet og omsættes i de øvrige organer. Normalt vil al acetaldehyd blive omsat i leveren; en arvelig defekt i det enzym, der medvirker til omsætningen af acetaldehyd, vil medføre, at acetaldehyd ophobes i blodet
acetater og kuldioxid til metan (sumpgas). Methanogener anvendes kommercielt til fremstilling af biogas i dekomposteringsanlæg. Ekstreme thermofiler lever ved meget høje temperaturer — op til 120 °C for enkelte arter — og får energi ved at reducere svovl til svovlbrinte i anaerobe
acetat og optyl, eller i metal, fx titan. Brillernes historie kan spores tilbage til Italien i slutningen af 1200-t. De tidligst kendte briller var samlelinser anvendt som læsebriller. Først i 1500-t. omtales spredelinser til nærsynethed, og cylinderglas blev