actus
Actus, længdemål på 120 fod lig med 35,2 m, se romersk mål.
Actus, længdemål på 120 fod lig med 35,2 m, se romersk mål.
Actus purus, (lat. 'ren virkelighed'), det aristoteliske gudsbegreb, betragtet som akt (virkelighed eller virksomhed) i absolut forstand, se akt og potens.
actus (35,5 m), mens 1000 skridt udgjorde en romersk mil, mille passus (1480 m). Måling af landareal var baseret på enheden actus quadrati (1260 m2), defineret som arealet af et kvadrat med sidelængde 1 actus. 2 actus quadrati udgjorde
actus og potentia, gr. energeia og dynamis, centralt aristotelisk begrebspar, der tjener til at beskrive forandringsprocessen fra mulighed, potens, til virkelighed eller virksomhed, akt — mens begreberne form og materie angiver betingelserne for forandring. En given størrelse har muligheder (potenser) i
Aktuel, (af fr. actuel, af lat. actualis virksom, af actus, af agere handle), som har interesse el. betydning lige i øjeblikket; foreliggende.
ACTUs formand 1970-80, og i 1983 blev han leder af arbejderpartiet Labor og vandt samme år en knusende sejr over de liberale ved det følgende valg. Den populære Hawke var en dominerende skikkelse i australsk politik i slutningen af
Actus tragicus") Sei Lob und Ehr' dem höchsten Gut BWV 117 (koralkantate med alle strofer sat i musik) Aus der Tiefe ruf' ich zu dir BWV 131 Wachet auf, ruft uns die Stimme BWV 140 Herz und Mund und Tat
actus, loven på det sted, hvor en handling finder sted. Det kan være loven på stedet, hvor en kontrakt indgås, lex loci contractus, hvor en kontrakt opfyldes, lex loci solutionis, eller hvor en skadegørende handling er foretaget, lex loci delicti
actus, (lat. 'stedet bestemmer dokumentets form'), den grundsætning, at loven i det land, hvori et dokument oprettes, skal anvendes ved bedømmelsen af, om dokumentet opfylder eventuelle formkrav; tanken har sin oprindelse i 1300-t.s italienske internationale privatret og gælder stadig
(Gyldendals Teaterleksikon)
actus ‘handling’ opdeling af teaterforestillingen/dramaet i større enheder af nogenlunde ens vægt tidsmæssigt og dramatisk med evt. underinddeling i scener. I de klassiske græske dramaer var der ingen opdeling af stykkerne i akter, om end man kan opfatte de enkelte