adenin
Adenin, en af baserne i cellernes genetiske materiale, DNA og RNA, hvor den genetiske information ligger kodet i rækkefølgen af baser. DNA består af to strenge, og adenin (A) på den ene streng bindes til basen thymin (T) på den
Adenin, en af baserne i cellernes genetiske materiale, DNA og RNA, hvor den genetiske information ligger kodet i rækkefølgen af baser. DNA består af to strenge, og adenin (A) på den ene streng bindes til basen thymin (T) på den
adenin, guanin, cytosin eller thymin. De fire baser har kraftig absorption af ultraviolet stråling, og DNA-mængden kan derfor måles i et spektrofotometer ved at sende stråling med bølgelængde 260 nm gennem en prøve. Bestemmelse af DNA-mængden kan dog
som et af de nukleosider, der indgår i cellernes arvemasse, DNA og RNA, hvor nukleosiderne er bygget sammen i en lang kæde ved hjælp af fosfatgrupper. Et nukleosid består af en base, her adenin, som er bundet til sukkeret ribose.
energi til kroppens energikrævende processer. Koncentrationen af ADP regulerer mitokondriernes respiration og ATP-dannelse. ADP er et nukleotid, hvor basen adenin er bundet til ribose, som har to fosfatgrupper på. ADP dannes ved hydrolyse af ATP og fraspaltning af fosfat.
adenin, guanin, cytosin og thymin, der er byggesten i DNA. Desuden opdagede han de basiske kerneproteiner (histoner) og i 1896 aminosyren histidin. Albrecht Kossel var professor i fysiologi ved universitetet i Berlin 1887-1895, ved universitetet i Marburg 1895-1901 og
et nukleotid opbygget af den kvælstofholdige base adenin, hvortil er knyttet kulhydratet ribose. Til ribosen er knyttet tre fosfatgrupper; bindingerne mellem de to yderste fosfatgrupper er energirige, dvs. at der ved deres spaltning frigøres ca. 50 kJ pr. mol ATP.
Deoxyribonukleosider, organiske molekyler, der består af en kvælstofholdig purin- eller pyrimidin-base (normalt adenin, thymin, cytosin og guanin) bundet til en femleddet sukkerring, 2'-deoxyribose. Deoxyribonukleosider indgår i DNA.
og en af fire mulige kvælstofholdige cykliske baser: adenin (A), guanin (G), cytosin (C) eller thymin (T). De tilsvarende deoxyribonukleotider benævnes hhv. deoxyadenosinmonofosfat, deoxyguanosinmonofosfat, deoxycytidinmonofosfat og deoxythymidinmonofosfat. Rækkefølgen af deoxyribonukleotider i DNA udgør den genetiske information i alle levende organismer.
adenin (A), guanin (G), thymin (T) eller cytosin (C). Arveinformationen er givet ved rækkefølgen af disse nukleotider, kaldet DNA-sekvensen. Med undtagelse af nogle få virus, hvis arvemasse består af enkeltstrenget DNA (ssDNA), forekommer DNA som dobbeltstrenget DNA (dsDNA) i
FAD, Flavin-Adenin-Dinukleotid, coenzym, som indgår i en række forskellige redoxreaktioner i cellen, fx i citronsyrecyklus og i respirationskæden (se mitokondrie). FAD optager to elektroner og to protoner og bliver til den reducerede form FADH2.