affektation
Affektation, (af lat. affectatio), skaberi; unaturligt, påtaget væsen.
Affektation, (af lat. affectatio), skaberi; unaturligt, påtaget væsen.
Campet, (se camp), som er præget af den livsstil, der dyrker kunstlethed, overdrivelse og affektation.
(Dansk litteraturs historie)
affektationen som begreb end med dens „almindeligste Fænomener“, og linjen forsætter, da Møller afviser at indpasse forståelsen af affektationen i et filosofisk system: De, der ikke sætte nogen Priis paa anden Tænkning end den, hvori alle Begreber ved en immanent
(Dansk Biografisk Leksikon)
affektation under enhver form vakte derfor i særlig grad hendes mishag. Skaberiet, som så mange andre berømte kvinder er forfaldet til, har hun for sit vedkommende heldigt undgået. Ellers ville heller ikke Poul Martin Møller, al affektations svorne fjende, have
(Dansk Biografisk Leksikon)
affektation ligger klart for dagen, men op over alt andet hæver sig hans glødende kærlighed til studierne og til fædrelandet. -Medlem af Danske selskab 1839 (forstander i samme 1851-66), af Videnskabernes selskab 1843. -Tit. professor 1848. Etatsråd 1849. Konferensråd
(Dansk Biografisk Leksikon)
affektation. Forkyndelsen var udtryk for en harmonisk og almen religiøsitet for hvilken naturens tale havde samme værdi som Skriftens ord, medens kirkens dogmer kun spillede en underordnet rolle. I hans gejstlige skrifter mærkes ingen sjælekampe bag den problemfri højkirkelige form
(Dansk Biografisk Leksikon)
Affektation end den laveste Bærme"); herved skabtes unødvendige gnidninger inden for det nationale arbejde, endog i Sønderjylland. På den anden side tør det antages at B.s imødekommen på dette punkt af gammel åndelig fordom og nyt materielt nid hos byernes
(Dansk Biografisk Leksikon)
affektation i nogen situation var hans særkende. Der var intet blændende ved ham, men han lod sig aldrig feje til side og havde den faste vilje når det gjaldt. Han havde ikke en betagende myndig fremtræden som Th. Stauning, hans
(Dansk Biografisk Leksikon)
affektation. Ingen overgik ham i spændstighed, brusende livskraft og temperamentsfuld hengivelse. "Han dansede Publikum ind i Illusionernes Ekstase," skrev Ove Jørgensen. Efterhånden blev alle hovedpartierne i Bournonville-repertoiret hans naturlige ejendom: James (og siden Heksen) i Sylfiden, Danselæreren i Konservatoriet
(Dansk Biografisk Leksikon)
Affektation", "sødtklingende, hykkelske Phraser", etc. Familie Forældre: gartner Søren T. (1767–1837, gift 2. gang 1798 med Kirsten Johansdatter, ca. 1748–1818) og Anne Christensen (ca. 1765–97). Gift 1. gang 10.1.1815 i Århus med Maria Elisabeth Elmquist, født 25.5.1790 i