afferent
Afferent, (af lat. afferens, af afferre bære til, bringe til, af ad- + ferre bære), indadførende; som fører ind til et organ, fx hjernen; det modsatte af efferent.
Afferent, (af lat. afferens, af afferre bære til, bringe til, af ad- + ferre bære), indadførende; som fører ind til et organ, fx hjernen; det modsatte af efferent.
Afferente baner, (lat. præs. part. afferens af affero 'føre til'), nervebaner, der leder sanseindtryk fra legemet til centralnervesystemet og videre inden for dette fra lavere niveauer, fx rygmarven, til højere, fx thalamus, og i sidste ende til hjernebarken. Modsætningen til
afferente) og den udadførende (efferente) nerve, med kontakt (synapse) i rygmarven eller i hjernestammen; denne monosynaptiske refleksbue har ultrakort reflekstid (dvs. tiden fra stimulation til reaktion) og tjener især bevægelser, som lynhurtigt kan afværge en truende vævsødelæggelse (afværgereflekser), fx blinkrefleksen
Efferent, (af lat. efferens, af efferre bære bort, af ex- + ferre bære), udadførende; førende bort fra et organ (fx fra hjernen); det modsatte af afferent.
Efferente baner, (afledn. af lat. efferre 'føre bort'), nerveledningsbaner, der fører impulser væk fra centralnervesystemet. Se også afferente baner.
afferente nervebaner fører information til bestemte sanseområder i hjernebarken og derved giver anledning til bevidste oplevelser af sanseindtryk. Adfærdsregulering, hvor det undersøges, hvordan information løber gennem udadgående eller efferente nervebaner fra hjernen til musklerne og derved fremkalder den planlagte adfærd
afferente nervebaner. I studier over hvirveldyrs kønsorganer opdagede han æggelederne, der ofte kaldes de Müllerske gange. Han studerede også blodets sammensætning og koagulation samt lydoverførelsen via mellemørets knogler. Desuden undersøgte han kræftsvulster, inspireret af den netop fremsatte celleteori. Erfaringerne fra