affrikat
Affrikat, (af lat. affricata), inden for fonetik forbindelse af en lukkelyd og en tilsvarende hæmmelyd (pf, ts osv.).
Affrikat, (af lat. affricata), inden for fonetik forbindelse af en lukkelyd og en tilsvarende hæmmelyd (pf, ts osv.).
Affrikater, (lat. affricata, perf. part. plur. af affricare 'gnide imod'), lydforbindelser, som består af en lukkelyd efterfulgt af en hæmmelyd med samme eller næsten samme artikulationssted som lukkelyden, og som i det pågældende sprogs system fungerer som en enhed. Affrikater
Affrikere, (af lat. affricare gnide imod, ad- + fricare gnide), inden for fonetik om en ustemt lukkelyd udvikle sig til en affrikat.
skydes fremad i munden og bliver til en affrikat eller en frikativ med s-agtig kvalitet. Denne proces er velkendt fx fra romanske sprog, hvor det latinske centum (udtalt med k-) på fransk er blevet til cent, udtalt med s.
affrikaten ts sonoranterne v, l, r, m, n Det er muligt, at ungetruskisk også har et sæt lange vokaler, der opstod som følge af monoftongering af diftonger og kontraktion af vokaler. Stemte lukkelyde findes ikke, men etruskerne bevarede alligevel d
affrikater, dvs. forbindelser af lukke- og hæmmelyde, uden at begge disse lydgrupper findes som enkeltstående lyde i sproget. Retninger Fonologien som sprogvidenskabelig disciplin er især udviklet i 1900-t. Pragskolen, som hører til den europæiske strukturalisme, opstod i 1920'erne
affrikater uden fuldstændigt lukke. Ved indsnævringen sættes den udstrømmende luft i uregelmæssige vibrationer; der fremkommer en gnidningsstøj, hvis lydspektrum afhænger af, hvor i munden eller svælget indsnævringen er placeret. Frikativer kan være ustemte, fx [f], eller stemte, fx [v]. En
gan på overgangen mellem nord og syd; således er klusiler og affrikater, som tidligere var stemte, ligesom i hakka blevet til ustemte aspirater, mens andre lydlige træk og ordforrådet viser stærke kontakter til mandarin, wu og xiang. Se også kinesisk.
adskiller sig fra andre kinesere i området. Hakkadialekten, der har seks toner, har mange låneord fra dialekterne yue og min og er desuden bl.a. karakteriseret ved, at tidligere stemte klusiler og affrikater er blevet til ustemte aspirater. Se også kinesisk.
affrikater, der forekommer både aspirerede og uaspirerede, ligesom frikativerne er ustemte. Resten af stavelsen, traditionelt betegnet som finalen, består som minimum af en vokal og som maksimum af en halvvokal, en hovedvokal og en slutlyd, der kan være enten n