afgrødeenhed
Afgrødeenhed, et mål for udbyttet af en afgrøde, svarer til 100 foderenheder pr. hektar. For byg, hvede og rug svarer en afgrødeenhed til nærings- eller foderværdien af 100 kg kerne pr. ha. Se landbrugsstatistik.
Afgrødeenhed, et mål for udbyttet af en afgrøde, svarer til 100 foderenheder pr. hektar. For byg, hvede og rug svarer en afgrødeenhed til nærings- eller foderværdien af 100 kg kerne pr. ha. Se landbrugsstatistik.
rodfrugt o.a. til fodring af husdyr i egen bedrift angives i afgrødeenheder (a.e.). Det samlede årlige høstudbytte af landets planteproduktion opgives derfor dels i mio. ton, dels i mio. afgrødeenheder; det kan også efter omregning opgives alene i mio. afgrødeenheder.
A.e., fork.f. afgrødeenhed, et mål for høstudbytte.
være enårige, fx korn, roer, kartofler og grøntsager, eller flerårige, fx afgræsnings- og energiafgrøder, frugt og bær. Afgrøden vælges på baggrund af økonomi (fx dækningsbidrag og tilskudsordninger), miljøkrav og sædskifte. Udbyttet af en afgrøde angives i hkg/ha, afgrødeenheder eller foderenheder.
afgrødeenheder (a.e.), hvor 1 a.e. = 100 foderenheder (f.e.). Under optimale dyrkningsforhold kan der opnås et udbytte på ca. 190 a.e. af roer og ca. 40 a.e. af toppe. I god praksis kan der høstes 130-140 a.e. af roer og
afgrødeenheder, hvoraf over halvdelen er kornafgrøder. Ca. 80 procent af planteproduktionen anvendes som foder til husdyrholdet, primært svin og kvæg. Produktionen af svinekød er fra 1995 steget med 25 procent til 1,9 millioner ton i 2012. Mælkeproduktionen har været
Høst, afskårne eller plukkede afgrøder, fx korn og æbler. Udbyttet opgøres fx som ton pr. ha, i afgrødeenheder eller i foderenheder.
afgrødeenheder pr. hektar; der er som regel 90.000 planter pr. hektar. Det danske majsareal var ubetydeligt i 1960'erne, men med den øgede adgang til egnede sorter har det siden været stigende. I 2010 blev der avlet majs på 173.000 hektar
(Danmarkshistorien)
afgrødeenheder = 100 foderenheder, idet en foderenhed er den foderværdi, der erfaringsmæssigt svarer til et kilo byg. Efter en vis nedgang i høstudbyttet i krigsårene og de første efterkrigsår, hvor der havde været mangel på gødning, var det steget igen og