afløvning – menneskeskabt afbladning
Afløvning foretages på planteskoler for at minimere fordampning fra bladene på træer og buske, der skal sælges med blottet rod. Afløvning sker mekanisk eller kemisk.
Afløvning foretages på planteskoler for at minimere fordampning fra bladene på træer og buske, der skal sælges med blottet rod. Afløvning sker mekanisk eller kemisk.
Afløvning, tab af nåle og blade på træer, buske og urter; kan opstå i forbindelse med angreb af skadevoldende dyr eller svampe; fx kan angreb af egeviklerlarver være årsag til, at egetræer om foråret står helt uden løv.
Afløvning, under ABC-krigsførelse påsprøjtning af planteaktive stoffer, afløvningsmidler, hvilket bevirker løvfald i utide. Mest kendt er USA's brug af Agent Orange i Vietnamkrigen.
afløvning af de skove, fjenden skjulte sig i, dels til at ødelægge afgrøder. Anvendelsen ophørte i 1970, efter at U.S. National Academy of Science konkluderede, at Agent Orange forårsagede fosterskader. Midlet fik også skyld for at være årsag til kræft
afløvning af træer og anden bevoksning og dermed vanskeliggøre fjendens muligheder for skjul. Under 2. Verdenskrig udviklede Storbritannien og USA plantedræbende kampstoffer, som dog aldrig kom i brug. Den første anvendelse i større omfang blev gjort af Storbritannien mod kommunistiske
afløvning af planter, frugtsætning, -modning og -fald, kerneløse frugter, ukrudtsmidler, maltning i ølbrygning osv. Via genteknologi arbejdes der på at fremstille planter, hvori plantehormonniveauerne er reguleret således, at de bedre passer til menneskets ønsker. Gensplejsede tomater med forlænget holdbarhed findes
(Naturen i Danmark)
afløvning, mens eg klarer sig bedre. Afløvning kan øge mængden af svækkede eller døde stammer og grene og dermed ressourcerne for svampe og smådyr knyttet til dødt ved. Afløvning i skovens kronelag ændrer lysklima og temperaturforhold i busklaget, urtelaget og
(Naturen i Danmark)
afløvning af eg med forbigående svækkelse af træerne til følge. For at erstatte den tabte bladmasse sætter træerne sommerskud, og de angribes let af egemeldug (figur 6-3). Navnet meldug kommer af det hvide, “melede” lag på bladene. Meldugsvampe snylter
(Naturen i Danmark)
afløvning af vegetationen. Mens kvæg bruger tungen til at få fat i en blandet græstot og trække den op, nogle gange med rødder, er får og heste mere selektive og kan bide græsset af tæt ved jordoverfladen. Nogle plantearter på
(Naturen i Danmark)
afløvning (se kapitlet Dynamik og forstyrrelser i skoven). Hvad er baggrunden for disse udsving i planteæderbestande og angrebsniveau? Ofte er det et samspil mellem klimatiske faktorer, jordbundsforhold og værtstræets vitalitet. I almindelighed er træer, der ikke har optimale vækstforhold – stressede