aflyd
ud med en anden. I dansk er fx (en) sang afledt af (at) synge. Aflyd kendes fra alle indoeuropæiske sprog og antages derfor at have eksisteret i det sprog, indoeuropæisk, som sprogene i denne sprogæt er udviklet af. Herved adskille
ud med en anden. I dansk er fx (en) sang afledt af (at) synge. Aflyd kendes fra alle indoeuropæiske sprog og antages derfor at have eksisteret i det sprog, indoeuropæisk, som sprogene i denne sprogæt er udviklet af. Herved adskille
aflyd. Aflyd, der ligger bag vokalvariationen i de germanske stærke verber, fx binde, bandt, bundet, er begrundet af den mobile indoeuropæiske accent, der bevirkede, at vokaler kunne variere kvalitativt, fx mellem e og o, og kvantitativt gennem forlængelse, reduktion eller
aflyd. Jacob Grimm har således sat et afgørende præg på den komparative germanske og indoeuropæiske sprogvidenskab. Hans Geschichte der deutschen Sprache (1848) er på trods af mange uholdbare enkeltteorier i metodisk henseende en milepæl. Grimm genoptog de retshistoriske studier med
aflyden og andre dele af morfofonologien, jf. bl.a. doktordisputatsen Studien zur Morphophonemik der indogermanischen Grundsprache (udkommet 1989, forsvaret 1990). Han forskede desuden i eskimoisk-aleutiske sprogs udvikling og var en af fortalerne for eksistensen af nostratisk som en sproglig storæt
Jochem Schindler, 1944-1994, østrigsk sprogforsker, professor ved Harvard University 1978-1987 og ved universitetet i Wien 1987-1994. I en række banebrydende arbejder afdækkede Schindler systematikken bag samspillet mellem nominaldannelse og aflyd i det indoeuropæiske grundsprog.
og endelsen nul, og drak med morfemerne drikke + datid udtrykt ved aflyd og endelsen nul. Se også morfologi. Eksempel på bestanddele i en morfemanalyse præfiks rod verbalaflednings-suffiks flertals-endelse bestemtheds-endelse genitiv-endelse und - tag - else - r - ne - s
aflyd: finder, fandt, fundet. Særlige kendetegn ved bøjninger er suppletivisme, der angiver bøjningsformer, hvor to helt forskellige, såkaldt suppletive stammer supplerer hinanden, fx god, bed-re, bed-st, og defektivisme, egentlig om ufuldstændig bøjning, hvor manglende former i bøjningen udfyldes
til fljúga 'flyve', og nynorsk, fx kjem til komme. Kendetegnende for islandsk er omlyd af a til ö, fx land, saga med plur. lönd, sögur, jf. særtilfældet barn med pluralisformen børn i dansk. Læs mere i Den Store Danske aflyd
aflyd. Såvel nominer som verber bøjes i singularis, dualis og pluralis. Nominalbøjningen, der omfatter adskillige bøjningstyper, har otte kasus (nominativ, vokativ, akkusativ, instrumentalis, dativ, ablativ, genitiv og lokativ) og tre grammatiske køn: maskulinum, femininum og neutrum. Verbalbøjningen omfatter bøjning i
aflyd), fx skyd-er — skød, find-er — fand-t, fald-er — fald-t. De tilsvarende participier (tillægsformer) er elsk-et, føl-t, skud-t, fund-et, fald-et. Optativ (ønskemåde) har samme form som infinitiv (navneform), Brudeparret lev-e! Pokker