afroamerikansk
Afroamerikansk, (se afro-), vedr. afroamerikanere og deres kultur mv.
Afroamerikansk, (se afro-), vedr. afroamerikanere og deres kultur mv.
Afroamerikansk spiritual Den afroamerikanske spiritual udsprang af den musikalske tradition hos slaver i USA's sydstater. Efter Den Amerikanske Borgerkrig fik den afroamerikanske spiritual vid udbredelse via udgivelser som Slave Songs of the United States (1867). Afroamerikanske spirituals blev første
Afroamerikansk litteratur Afroamerikansk litteratur vinder i stigende grad anerkendelse som en væsentlig del af den amerikanske litterære tradition. Indtil afslutningen af Den Amerikanske Borgerkrig i 1865 var størstedelen af den afroamerikanske befolkning slaver, som havde forbud mod at læse og
afroamerikanske befolkning en række basale borgerrettigheder. Den 14. forfatningsændring (1868) definerede enhver person født i USA og under den amerikanske nations jurisdiktion som statsborger med adgang til "lovenes lige beskyttelse". Den 15. forfatningsændring (1870) gjorde det ulovligt at fratage nogen
afroamerikanske befolkning protesterede mod den implicitte og eksplicitte racisme og forskelsbehandling, som de oplevede i det amerikanske samfund. I 2010’erne blev begrebet mere almindeligt i popkulturen hos afroamerikanske kunstnere og musikere, hvor det bl.a. begyndte at optræde hyppigt i
afroamerikansk og afrikansk kultur, musik og kropsbevidsthed og med politiske overtoner fra Black Power-bevægelsen. 1900-tallets afroamerikanske koreografer og dansere videreudviklede i samspil med modern dance slavernes ofte forbudte trommedanse. De raffinerede dansene til en ekspressiv, folkloreinspireret form med
afroamerikansk kultur. Karakteristisk for gospel er dens strofiske opbygning, enkle harmonisering samt vekselsangen mellem præst og menighed. Teksterne er forkyndende og fortæller om frelse og udfrielse. Den afroamerikanske gospelsang byggede på den angloamerikanske tradition, men den langt livligere udførelse var
afroamerikansk borgerrettighedsforkæmper. I 1955 indvarslede hun den klassiske, aktivistiske fase af borgerrettighedsbevægelsens historie, da hun nægtede at vige sin plads i en bybus i Montgomery, Alabama, for en hvid passager. Ved siden af sit job som syerske fungerede Parks fra
afroamerikanske kvinders forhold i fortid og nutid, specielt inden for rammerne af selve det afroamerikanske samfund. Sit brede nationale gennembrud fik Toni Morrison med Song of Solomon (1977, dansk Salomons sang, 1978) om Milkman Dead, som søger sin identitet i
afroamerikanske banjo. Men en nations populær- eller underholdningsmusik, er, uanset hvor sammensat nationen er, ikke de vidt forskellige etniske eller regionale klange, men det, man er fælles om. I byerne komponerede man videre på arven fra Strauss-operetterne; nogle af