aftægt
Aftægt, almindelig brugt ordning på landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af overdrageren af en fast ejendom eller en fæstegård. En aftale om aftægt indebar ofte, at den nye ejer eller fæster sikrede den tidligere
Aftægt, almindelig brugt ordning på landet i ældre tid, som gik ud på at sikre forsørgelsen af overdrageren af en fast ejendom eller en fæstegård. En aftale om aftægt indebar ofte, at den nye ejer eller fæster sikrede den tidligere
aftægt. Det var en opdeling i generationer, og en sådan opdeling spiller fortsat en stor rolle i livets cyklus, og stadig flere i den industrialiserede verden oplever at blive bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre. Skikken at festligholde fødselsdage blev først almindelig
aftægt og søskendes fremtidige muligheder. Inden for livscyklusforskningen har man længe været optaget af den såkaldte kronologiseringsteori. Den angiver, at i den vestlige verden har den lineære tidsopfattelse og den deraf følgende interesse for menneskers kronologiske alder ført til en
aftægt. Familien som en relativt lukket og privat lille enhed er heller ikke af ny dato. Den franske historiker Philippe Ariés har i sine analyser af samtidige tekster og billeder vist, at der gennem 1500-t. skete en gradvis ændring
aftægt, tiende og hoveri. Grundbyrder til det offentlige er i dag i det store og hele afskaffet. Grundbyrdeafløsningsloven fra 1918 giver både yder og nyder ret til at forlange privatretlige grundbyrder afløst. Loven forbyder samtidig fremtidig stiftelse af grundbyrder, hvis
(Danmarkshistorien)
Aftægten var den pension, man kunne vente, når man havde drevet sin gård vel og svaret sine forpligtelser. Men langtfra alle i landbosamfundet kunne regne med en aftægt. Søren Pedersen fik ombygget forældrenes aftægtsbolig til en lejlighed, der husede en
(Trap Danmark)
aftægt i stuehuset, hvor de fik indrettet deres egen lille stue og et soverum. I 1936 overtog Kjestine Marie Raarup og hendes mand, Christian A. Skak, gården. Kjestine, kaldet Didde, var den eneste overlevende af i alt 10 børn, og
(Trap Danmark)
aftægt i 1923 og overlod gården til sin søn, mens han selv helligede sig malerkunsten. Sønnen blev gift med Marie, som i flere år havde været husbestyrerinde på gården og hvem gården har sit navn efter. Christen Fjord er også
(Dansk litteraturs historie)
Aftægt (1907), rummer alle stærkt socialt engagerede skildringer af småfolks, især tyendes, landarbejderes, fattigmandsbørns og aftægtsfolks undertiden ganske forfærdelige forhold på landet, hvor gårdejerne havde etableret sig som en magtfuld og, efter Aakjærs opfattelse, kynisk herskerklasse. Vredens Børn satte brand
(Trap Danmark)
aftægt i 1895 overtog hans to sønner Laurids og Christen gården. Laurids blev i 1890 gift med Abeline, og drev herefter gården alene. Laurids døde i 1904 af tuberkulose og Abeline måtte drive gården videre som enke. Abeline fortsatte i