agape
søger sit eget" (Første Korintherbrev, 13,5). Den svenske teolog Anders Nygren har kaldt agape grundmotivet i den kristne religion (Eros och Agape, bind 1-2, 1930-1936). Agape retter sig imod alle mennesker, også synderen og fjenden, og viser
søger sit eget" (Første Korintherbrev, 13,5). Den svenske teolog Anders Nygren har kaldt agape grundmotivet i den kristne religion (Eros och Agape, bind 1-2, 1930-1936). Agape retter sig imod alle mennesker, også synderen og fjenden, og viser
Agape og eros Forestillingen om kærlighed har i vores europæiske kultur to hovedkilder, nemlig i denne kulturs to mest grundlæggende formgivere: kristendommen og platonismen. Og en ting har de to forskellige kilder fælles: At der findes en kærlighed, som er
Agape (1930-1936; 1. del i dansk udgave 1965) fremstilles agape, den umotiverede kærlighed, som det kristne grundmotiv i modsætning til eros, platonismens bærende kærlighed. En mangeårig diskussion med analytisk filosofi resulterede i værket Meaning and Method. Prolegomena to a
agape. I modsætning til agape er eros motiveret af en genstands værdi, fordi eros indeholder en vilje til at erhverve og eje, som bunder i egen mangel. Eros i psykoanalysen For Freud er eros en samlebetegnelse for de drifter, der
drift, libido, den grundlæggende trang til formering i alle dens afskygninger. Som psykisk grundenergi ansporer den til tilknytning, kærlighed, socialitet, forening og seksualitet. I kristendommen er eros blevet opfattet som den selviske modsætning til agape, der er det kristne kærlighedsideal.
Kærlighedsmåltid, fællesmåltid i den første kristne menighed; i NT kun omtalt i Judasbrevet, vers 12; se agape.
(Symbolleksikon)
agape (græsk: kærlighed). Eros tolkes som selvfrelse, sjælens udfrielse af verden, mens agape er Guds kærlighed til mennesket, som strømmer videre ud til medmenneskene som næstekærlighed og ses i sit store format i Kristus, Guds Søn, som mennesket Jesus. Det
(Symbolleksikon)
agape, som er Guds kærlighed til menneskene og den deraf følgende næstekærlighed. Vertikalitet og horisontalitet på én gang, mens platonismen kun har vertikaliteten og – lidt groft sagt – en længsel efter at realisere sig selv i det høje plan. Kærlighedsopfattelsen bliver