agone
Agone, (af gr. a- + gonia vinkel), linje gennem de steder på Jorden hvis magnetiske deklination er lig nul.
Agone, (af gr. a- + gonia vinkel), linje gennem de steder på Jorden hvis magnetiske deklination er lig nul.
Agon, (gr. 'kamp'), centralt begreb i oldgræsk mentalitet. Agon angiver alle former for kamp, strid og konkurrence foran et publikum, hvor der — efter fastlagte regler — udråbes en vinder og en taber. Agon blev derfor brugt både om konkurrencer i sport
Agon, ballet, skabt til New York City Ballet i 1957 som resultat af et samarbejde mellem koreografen George Balanchine og komponisten Igor Stravinskij, der skrev den delvis dodekafone musik (tolvtoneteknik) i 1953-57. Balletten, der er for tolv dansere, har
agon, konkurrence, kappestrid, som kunne omfatte både sportslige og musiske præstationer. Sådanne agoner har måske deres oprindelse i begravelsesriter. I Iliadens 23. sang findes en fyldig skildring af kamplegene ved Patroklos' begravelse, og i Hesiods Værker og dage (vers 650-59) beskriver
agon); helten vinder. Herefter følger digterens belæring af publikum (parabase), hvor handlingen står stille. Parabasen kan handle om politik eller litteratur, men giver ikke en nøgle til den pågældende komedies tema. — Anden del viser følgerne af planens realisering i en
Agon (1957). Den anden store russer, Sergej Prokofjev, viser derimod med sine partiturer til helaftensballetterne Romeo og Julie (1938), Askepot (1945) og Stenblomsten (1954) respekt for traditionen ved bl.a. at beholde nummerstrukturen, ligesom valsen spiller en stor rolle. Med udviklingen
Agone (1653-57) på Piazza Navona og Sant'Andrea delle Fratte (1653-65), men især på den facade han 1665-67 føjede til San Carlo alle Quattro Fontane. Francesco Borrominis originale rumløsninger og levende leg med linjer fik den største
Agon (1957), Violin Concerto (1972) og Symphony in Three Movements (1972). George Balanchine kaldte Amerika "the land of lovely bodies". Den langstrakte, atletiske kropsbygning udnyttes fuldt ud i hans koreografi. Danseren er instrumentet, og der tilstræbes i de mest typiske
Agon) og satser inspireret af Darmstadtskolens punktstil (Movements for klaver og orkester). I bl.a. Canticum Sacrum optræder seriel teknik sammen med træk fra renæssancemusik af bl.a. Carlo Gesualdo og Claudio Monteverdi. Igor Stravinskijs brug af serialismen er på nogle punkter
og bade. 400 m SØ for templet lå stadion. De nemeiske lege omfattede konkurrencer i de almindelige græske sportsgrene, i hellenistisk tid også musikkonkurrencer (se også agon). Sejrskransene var bundet af den stærktduftende vilde selleri (gr. selinon). Se panhellenske fester.