agonist – muskel
Agonist, den muskel, der er mest virksom ved udførelsen af en given bevægelse, se led.
Agonist, den muskel, der er mest virksom ved udførelsen af en given bevægelse, se led.
Agonist, lægemiddel, hvis virkning er udløst ved særlig receptorbinding, se lægemidler.
er det forhold, at et lægemiddel (agonisten) ved binding til en receptor udløser en virkning på organismen.
agonist - det binder sig til opioidreceptorer og har dermed samme virkninger og bivirkninger som fx agonisterne morfin og heroin, bl.a. eufori, men den maksimale effekt kommer ikke på højde med agonisternes. Buprenorfin anvendes derfor ved afvænningsbehandling af narkomani. Se også
Deuteragonist, (gr. deuter- + agonist), skuespiller, som (i det gamle græske teater) udførte roller af anden rang.
Poems 1935-1992 (1993). Princes videnskabelige arbejder tæller bl.a. The Italian Element in Milton's Verse (1954) og William Shakespeare: The Poems (1963). Han redigerede desuden adskillige udgivelser, bl.a. John Miltons Samson Agonistes (1957) og The New Arden-udgaven af Shakespeares digte (1960).
agonister), og andre blokerer for de naturlige hormoners virkning (antagonister). Nogle hormonforstyrrende stoffer virker uden at påvirke hormonreceptorerne, der ellers normalt er nødvendige for at frembringe et hormons virkning inde i cellerne. Andre hormonforstyrrende stoffer virker ved at påvirke kroppens
Agonistes (1671, da. 1815). Men John Milton fordømmer klart den depraverede Satan, og i Paradise Regained (1671, da. Det gjenvundne Paradiis, 1792) skildrer han Satans nederlag til Guds Søn. John Miltons Paradise Lost blev snart hvermandseje og har afgørende påvirket
agonister. Nogle lægemidler virker ved at binde sig til en receptor og derved hindre organismens egne signalstoffer i at påvirke den, fx betablokkere, der nedsætter virkningen af adrenalin og noradrenalin, eller calciumblokkere, der hæmmer transporten af calciumioner ind i cellerne
Agonistes fra 1932, som er præget af stilisering og pågående rytmer. I korene fra The Rock fra 1934 spores en religiøst farvet social indignation. Eliots bedste skuespil, Murder in the Cathedral (1935, dansk Mordet i Domkirken, 1940), om mordet på