ainu
Ainu gled ud af daglig brug i 1940'erne, men endnu i slutningen af 1980'erne levede enkelte meget gamle kvinder, der kunne tale sproget. Ainu har aldrig haft et skriftsystem, og egentlig forskning i sproget påbegyndtes først i 1900-tallet
Ainu gled ud af daglig brug i 1940'erne, men endnu i slutningen af 1980'erne levede enkelte meget gamle kvinder, der kunne tale sproget. Ainu har aldrig haft et skriftsystem, og egentlig forskning i sproget påbegyndtes først i 1900-tallet
ainu vides ikke med sikkerhed at være beslægtet med andre sprog. Sakhalin og de sydlige Kuriler har haft en ainubefolkning helt ind i 1900-tallet. Der er i dag knap 25.000 ainuer tilbage, og de lever stort set som japanerne
størrelser af fælles oprindelse mellem japansk og koreansk. Andre forskere går endnu videre og regner begge sprog med til en større altaisk sprogæt. Det er intet slægtskab med ainu eller med kinesisk. Læs mere i Den Store Danske japansk ainu
ainu, haft deres fristed her. Nybyggere fra det øvrige Japan blev opfordret til at bosætte sig på Hokkaido, og landbrug, skovbrug og fiskeri udvikledes kraftigt. I processen blev ainu yderligere trængt, og de udgør nu en ubetydelig minoritet. Hokkaido ligger
ainu i det nordligste Japan og på Sakhalin, giljakisk på Sakhalin og ved Amur, luoravetliske sprog i Sibiriens yderste nordøstlige hjørne og jukagir i en lille lomme vest for luoravetlisk og ket (Jenisej-ostjakisk) ved Jenisej. Flere genetisk isolerede sprog
ainu i Japan. I gammel nordisk folketradition findes forestillingen om bersærker, dvs. mennesker, der fx i en krigssituation forvandles til bjørne og under bersærkergangen gør brug af deres ekstatiske bjørnestyrke. Bjørnejagt foregik i nordisk middelalder ved klapjagt, ved spydbesatte grave
Ishikari-gawa, (jap., af ainu iskar 'snoet' og jap. -gawa 'flod'), flod på Hokkaido, den nordligste af de store japanske øer. Den store flodslette omkring det nedre løb er reguleret af dæmninger og diger og udgør et vigtigt landbrugsområde.
ainu, som helt overvejende er assimileret, samt en gruppe koreanere og kinesere. Mange kinesere og koreanere er kommet mere eller mindre frivilligt til Japan i perioden op mod 2. Verdenskrig, hvor de så er forblevet, og deres efterkommere vokser i
ainu-befolkning. Herudover er indbyggerne etniske japanere. Det homogene præg har sin baggrund i ørigets langvarige isolation. Befolkningstætheden er 333 indb. pr. km2, men med 2/3 af landet dækket af skov er den reelle tæthed i de beboede områder meget
ainu i nord, der omfatter episke sange, strengeinstrumentet tonkori, jødeharpe og rammetromme, er blevet genoplivet. Til de folkelige musikformer, der har væsentlige funktioner i det moderne samfund, hører musik ved lokale shintorelaterede festivaler, matsuri. Disse spænder fra store publikumsmagneter som