akkusatorisk
Akkusatorisk er et latinsk ord for anklagende.
Akkusatorisk er et latinsk ord for anklagende.
Dommerens opgave er at være uvildig opmand (dvs. neutral) og tage stilling til det materiale (processtof), der fremlægges. Ældre dansk straffeproces byggede på akkusatorisk procesordning, senere vandt inkvisitionsprincippet frem, men afløstes ved retsplejereformen i 1919 på ny af det akkusatoriske.
akkusatoriske proces ved retsplejereformen i 1919. Kritikken af den inkvisitoriske procesform gik først og fremmest på, at det kan være vanskeligt for en dommer at bevare et fuldstændig objektivt og distanceret forhold til bevisvurderingen af en sags faktiske omstændigheder efter
Anklageproces er en procesform, som indebærer, at anklagemyndigheden har bevisbyrden, se akkusatorisk procesordning.
akkusatorisk procesordning, men med forordninger fra 1796 og 1819 blev inkvisitorisk proces indført i dansk strafferetspleje. Den inkvisitoriske procesform opretholdtes, indtil Retsplejeloven trådte i kraft i 1919. Retsplejereformen Bestemmelserne i Grundloven af 1849 om offentlighed og mundtlighed i retsplejen, adskillelse
akkusatoriske procesform, som bruges i Danmark frem til 1700-tallets slutning, betød, at det var den krænkede part selv, der skulle stævne modparten, og tingets opgave var at vurdere de eder og andre beviser, der blev præsenteret. Frem til omkring
(Danmarkshistorien)
akkusatoriske proces, der opfattede retssager som et anliggende mellem den skadelidte og den skadevoldte, selv om statsmagten i realiteten trådte ind som anklageren på den skadelidtes vegne. Først hundrede år senere indførtes det inkvisitoriske princip, hvor dommeren overtog en sag