aksial
Aksial, (lat. aksi- + -al), i aksens retning; det samme som aksiel.
Aksial, (lat. aksi- + -al), i aksens retning; det samme som aksiel.
aksiale kræfter, og radialleje, der overfører radiale kræfter. Visse lejer er opbygget som både aksial- og radialleje. Kuglelejer er udformet således, at bevægelsen i lejet sker som en rulning vha. kugler placeret mellem lejets inderring og yderring. Kuglerne, som normalt
aksiale tidsalder (omtrent det 1. århundrede e.v.t.), hvor nye radikale og intellektuelle, skeptiske eller verdensafvisende, tankegange og livsformer formuleres i Grækenland, Indien, Israel og Kina. Ved at anvende de seneste resultater inden for biologi, kognitiv videnskab og evolutionær psykologi sporer
aksiale skelet, hvortil lemmeskelettet, det appendiculære skelet, er forankret. For- og baglemmerne er sammensat af flere ledforbundne segmenter (se arm, ben, hånd og fod), som er fastgjort til kroppen vha. skulderbæltet og bækkenet. De ledforbundne knogler tjener som vægtstænger for
aksial udstrømning. Regulering sker ved drejelige ledeskovle i indløbet, hvorved omdrejningstallet bliver uafhængigt af turbinens effekt. Francisturbiner anvendes for mindre effekter og faldhøjder op til ca. 500 m. Kaplanturbinen, udviklet 1912 af den østrigske ingeniør Victor Kaplan (1876-1934), er
aksiale system omfatter karceller, trakeider og vedtaver, der alle er døde, tomme celler, samt parenkymceller, der er levende i splintveddet. Det radiære system, marvstrålerne, består af murstensformede celler, der forbinder barken og veddet. Karceller og trakeider i det aksiale system
kanal, hvor luftens rotation kan omsættes til en aksial hastighed ved hjælp af fx faste vinger. Aksialblæseren anvendes hyppigst i ventilationssystemer og til luftkøling, men tillige som fremdriftsmiddel i fly, køretøjer og både samt til fremdrift og løft af luftpudefartøjer.
Aksiel, se aksial.
aksiale former. Bygningen kan være disponeret over et hierarkisk system af bygningsdele og rum; i så fald vil den i reglen være udformet over en centralplan. Bygningskompositionen kan enten være dynamisk eller i ro, og den kan være behersket af
aksiale gren 4‒10 marvstråler pr. mm (medium). 1 til 4 marvstråler etagevis i rækkefølge. Marvstrålecellerne er med kisellegemer. Der er lejlighedsvis heterogene stråler og/eller multiseriate heterogene stråler. Marvstrålecellerne er fremspringende med for det meste 2 til 4 rækker af