akut sygdom
Akut sygdom, pludseligt begyndende, tit hurtigt forløbende sygdom, oftest med tydelige symptomer, fx lungebetændelse, nyresvigt og mavesår; modsat kronisk sygdom.
Akut sygdom, pludseligt begyndende, tit hurtigt forløbende sygdom, oftest med tydelige symptomer, fx lungebetændelse, nyresvigt og mavesår; modsat kronisk sygdom.
Kronisk sygdom, (1. ord af gr. chronikos 'tidsmæssig', dvs. 'udstrakt i tid, langvarig', af chronos 'tid'), sygdom, som i modsætning til akut sygdom har et længerevarende, som regel årelangt forløb, fx kronisk leukæmi eller leddegigt.
akut sygdom og geriatrisk vurdering ved særlige team fra sygehuset, som sammen med patientens egen læge og hjemmeplejen kan løse et akut opstået problem i hjemmet, på skadestuen eller i andre sygehusafdelinger. For hver patient skønnes, hvor lang tid der
akut sygdom, forårsaget af betændelse i tyktarmens ormeformede vedhæng, appendix vermiformis, som findes nedadtil i bughulens højre side. Betændelsen fremkaldes hyppigst af sædvanlige tarmbakterier, men årsagen er ukendt. I under halvdelen af tilfældene forekommer det, at hindring af afløbet fra
akut sygdom, som kan udvikles hurtigt. Den ledsages af udtalte ødemer (hungerødem), som skyldes nedsat proteinsyntese i leveren. Barnet vil ikke spise, trives dårligt og er ofte apatisk. Kwashiorkor blev tidligere opfattet som en proteinmangelsygdom, men årsagen er formentlig snarere
akut sygdom inden indlæggelse på sygehus) samt smertebehandling. Anæstesiologi er først og fremmest et sygehusspeciale, men der findes speciallæger med praksis uden for sygehusvæsenet. De tager sig især af patienter med smerteproblemer, og de giver anæstesi til operationer hos fx
arter af Babesia, som er en slægt af encellede parasitter, der invaderer og ødelægger de røde blodlegemer. Der opstår akut sygdom med blodmangel (anæmi) og forekomst af hæmoglobin i urinen. Parasitten overføres med flåter, i Danmark med skovflåten, Ixodes ricinus.
Morbus acutus er et latinsk udtryk for akut sygdom.
Sygdom oven for de motoriske forhornsceller i rygmarven og sygdom i hjernen medfører øget tonus (spasticitet); umiddelbart efter en akut indsættende sygdom i hjernen, fx hjerneblødning, er lammelsen først slap; efter nogle dage bliver det en spastisk lammelse. Længerevarende lammelser
personen ikke korrekt kan angive tidspunktet, datoen, opholdsstedet og oplysninger om egne forhold (navn, alder, ægtestand o.l.). Tilstanden kan skyldes sygdom i hjernen, stofpåvirkning (se delirium) eller pludselig reaktiv sindssygdom, fx ved tab af nære pårørende og akut legemlig sygdom.