akvavit
og aromastoffer, fx kommen. Akvavit er en traditionsrig drik i Norden, hvor der fremstilles et halvt hundrede varianter med alkoholprocent på 35-45. Mest kendte er de danske Rød Aalborg og Jubilæum, den norske Linie Aquavit og den svenske O
og aromastoffer, fx kommen. Akvavit er en traditionsrig drik i Norden, hvor der fremstilles et halvt hundrede varianter med alkoholprocent på 35-45. Mest kendte er de danske Rød Aalborg og Jubilæum, den norske Linie Aquavit og den svenske O
Akvavit, fabrikat af snaps, produceret af V&S Distillers i Aalborg. Varianter omfatter Aalborg Taffel Akvavit, også kendt som Rød Aalborg, og Aalborg Jubilæums Akvavit, som af mange regnes for lidt finere. Desuden produceres mange andre varianter, herunder porsesnaps
i Aalborg til ham. I 1883 blev det erhvervet af De Danske Spritfabrikker og snart efter nedlagt, men Harald Jensens akvavit, en 45% kommenakvavit, blev bevaret som mærke. Læs mere i Den Store Danske akvavit brændevin alkohol (kulturhistorie) Danmark – billedkunst
Akvavit i 1846. Kartoflerne koges med enzymer, der formidler de kemiske processer, som omdanner stivelse til sukker, maltose. Den sukkerholdige mæsk opgæres, og efter destillation opnås ren, neutral alkohol. Korn har dog siden begyndelsen af 1990'erne erstattet kartofler i
akvavit på 41,5%, produceret siden 1885. Det er en gylden og let sødlig akvavit, der lagrer 18 måneder på gamle sherryfade, heraf seks måneder til søs. Sejlturen med bølgegang og temperaturskift hen over ækvator, "linjen", skulle angiveligt give akvavitten
fabrikat af snaps (akvavit) produceret af Vin&Sprit i Sverige. Lanceret i 1891 i forbindelse med Göteborgsutställningen og er dermed Sveriges ældste akvavit. Opkaldt efter den svenske industrimand Oluf Peter Anderson. Smagsat med primært kommen, sekundært fennikel og anis.
akvavit). Betegnelsen alkohol skyldes den tyske kemiker og læge Paracelsus (1493-1541). Indtil midten af 1400-tallet var alkohol forbeholdt medicinsk brug, men fra denne tid breder brugen af stærk sprit som nydelsesmiddel sig. Fra omkring 1450 findes tysk lovgivning
akvavit, idet alkoholen så skal have neutral lugt og smag. Det drejer sig om stoffer, som har lavere kogepunkt end alkohol, fx metanol (træsprit) og diacetyl, og stoffer, som har højere kogepunkt, fx propanoler, butanoler og især amylalkoholer; blandingen af
Aqua vitæ er et latinsk udtryk for livets vand eller akvavit.
akvavit, Finlands, Ruslands og Østeuropas vodka, Tysklands Korn og Schnaps samt Hollands og Englands gin har i princippet samme oprindelse; de blev destilleret som lægemidler og tilsat helsebringende krydderurter i middelalderens klostre. I Centraleuropa forfinede flere munkeordner denne kunnen ved