aldehyd
er en kemisk forbindelse, der indeholder den funktionelle gruppe -CHO; se aldehyder.
er en kemisk forbindelse, der indeholder den funktionelle gruppe -CHO; se aldehyder.
aldehyder som syntetiske duftstoffer. De blev første gang brugt i Chanel No. 5 i 1922. De ca. 4000 forskellige aldehyder blandes i et forhold, der svarer til den naturlige duft af fx liljekonval. Aldehyder bruges også for at skåne de
aldehyder er letflygtige aldehyder af betydning for lugt og smag af varmebehandlede fødevarer. Strecker aldehyder dannes fra de enkelte aminosyrer ved reaktion med delvist nedbrudte sukkerarter i sidste fase af bruning af fødevarer under bagning, maltning, ristning eller stegning under
aldehyder og kuldioxid. De dannede aldehyder kaldes Strecker aldehyder og er af afgørende betydning for mange fødevarers aroma og smag. Ved reaktion mellem aminosyrer og α-dicarbonyl-forbindelser, der er dannet ved delvis nedbrydning af reducerende sukkerarter, dannes aldehyder med
aldehyder og ketoner under indvirkning af syre eller base i ligevægt med deres enolform (se enoler). For de fleste almindelige aldehyder og ketoner (fx acetone) ligger ligevægten forskudt langt mod hhv. aldehyd- og ketonformen, men nogle ketoner er langt mere
aldehyder og ketoner (der begge er carbonyler) i reducerende sukkerarter som glukose, fruktose, maltose og laktose. De frie aminogrupper findes i frie aminosyrer, men også i større molekyler som peptider og proteiner, der er opbygget af aminosyrer. Maillard-reaktionens tre
aldehyd eller en keton, der indeholder et aktivt hydrogenatom i naboposition til carbonylgruppen, adderes til en anden carbonylgruppe. Herved dannes et hydroxyaldehyd, en aldol (aldehyd-alkohol), som indeholder både en alkohol- og en carbonylgruppe. Inden for organisk kemi er aldolkondensation
aldehyder. Det er organiske forbindelser, som indeholder den funktionelle gruppe R−CH=N−OH. De dannes fra aldehyder ved en kondensationsreaktion med hydroxylamin. Aldoximer spiller en vigtig rolle i organisk syntese, eksempelvis i Beckmann-omlejringen. Læs mere i Den Store
Butyraldehyd, (af lat. butyrum 'smør' og aldehyd), ældre navn for butanal, se aldehyder.
aldehyd eller en keton samt hydrogencyanid (blåsyre). Denne cyanogenese kendes fx fra den aroma, der opstår ved hakning af bitre mandler, som indeholder det cyanogene glykosid amygdalin. Samme proces er grunden til, at bitre mandler eller abrikoskerner giver marcipan den