alge
Alge, (af lat. alga), bladsporeplante, som findes på fugtige steder, oftest i salt- el. ferskvand.
Alge, (af lat. alga), bladsporeplante, som findes på fugtige steder, oftest i salt- el. ferskvand.
algers nytteværdi og deres vigtige økologiske rolle i biosfæren gennem mere end 1,5 mia. år. Endolitiske alger Visse alger lever inde mellem kornene i sten og klipper. Sådanne endolitiske alger spiller især en stor rolle i antarktiske ørkener, hvor
alger. De fleste vokser i havet, hvor de sidder på sten, klipper eller på andre alger. De største brunalger er kompliceret opbygget med flere typer celler, bl.a. trompetceller med mikroskopiske huller i tværvæggen, hvilket sikrer stoftransporten i algen. De mest
alger, fx dinoflagellaten Ceratium, ernærer sig dog ikke alene ved fotosyntese, men kan også optage organisk stof i opløst eller fast form (mixotrofi). Blandt alger i havet dominerer især kiselalger og dinoflagellater. De findes også i ferskvand, men i næringsrige
Alger Hiss, 11.11.1904-15.11.1996, amerikansk diplomat. Alger Hiss gjorde fra 1936 karriere i udenrigstjenesten, deltog bl.a. i Jaltakonferencen i 1945 som rådgiver for præsident Roosevelt og fungerede som FN's midlertidige generalsekretær ved San Francisco-konferencen samme år; 1946-49 var
Endolitiske alger, alger, der lever mellem kornene nær klippers og stens overflade, se alger.
Alger, 1832-1899, amerikansk forfatter. Alger er så godt som ukendt i Danmark, men i USA er hans navn blevet et begreb, der dækker den traditionelle amerikanske drøm om at blive millionær i en fart. Enhver er sin egen lykkes
Algen bliver grønlig, heraf det videnskabelige artsnavn viridis, som er det latinske ord for grøn. Samtidig bliver algen ret slatten og rådner hurtigt. Syren påvirker også andre alger, som den eventuelt indsamles sammen med. Tager man blød kællingehår med hjem
alge Chrysochromulina polylepis stor opmærksomhed pga. udbredt fiskedød, især i norske havbrug med laks og ørreder. Algernes giftstoffer bruges i naturen som kampstoffer i konkurrence med andre alger og som beskyttelse mod at blive spist, og de medvirker således til
alger og løsrevne alger og fragmenter. Trådene vokser ved, at hver enkelt celle kan dele sig. De løstvoksende alger kan blive meget store, og sammen med en anden brunalge, almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus), kan de danne det såkaldte fedtmøg. Formeringen