allehelgensdag
Allehelgensdag er den 1. november i den katolske kirke og den første søndag i november i den danske folkekirke. Siden 800-tallet har 1. november i det vesterlandske kirkeår været almen festdag for de helgener, der ikke har en speciel
Allehelgensdag er den 1. november i den katolske kirke og den første søndag i november i den danske folkekirke. Siden 800-tallet har 1. november i det vesterlandske kirkeår været almen festdag for de helgener, der ikke har en speciel
allehelgensdag. All Hallow’s Eve – aftenen før allehelgensdag – blev over tid forkortet til halloween. Fællestrækket for det førkristne keltiske nytår og den katolske allehelgensfejring er således at minde de afdøde. Det er også centralt for Día de Muertos – de dødes
er siden middelalderen blevet fejret den 2. november, førhen dog den 3., hvis den 2. var en søndag, i så fald allehelgenssøndag, med sjælemesser for de afdøde, processioner og andagter på kirkegårdene. Læs mere i Den Store Danske allehelgensdag halloween
allehelgensdag, hvor alle martyrer og trosvidner mindes; den var oprindelig henlagt til 1. november, men i Danmark er den siden 1770 faldet på 1. søndag i november. For lægfolk giver allehelgen anledning til at betænke slægtens døde med besøg ved
allehelgensdag. I den kristne fortolkning symboliserer det brændende lys det evige liv, idet lyset viser vejen dertil. Den folkelige opfattelse af lysets (og ildens) funktion er, at det skal holde onde ånder og lyssky dæmoner borte og dermed også forhindre
allehelgensdag den 1. november. På Københavns Universitet var den nuværende årsfest indtil slutningen af 1800-tallet en fest "i Anledning af Reformationens Indførelse og Rektorskiftet". Med 100 års mellemrum afholdt man til og med 1800-tallet særlige fester for Luthers
flød festen sammen med de kristne dødefester allehelgensdag og allesjælesdag i en gensidig påvirkning. I USA blev den indført af irske og skotske immigranter og endte som halloween. Læs mere i Den Store Danske lugnasad imbolc beltaine keltiske fester halloween
(Danmarkshistorien)
allehelgensdag og mortensdag. Og mange almindelige dage blev endnu kaldt som i den katolske tid: Gallus dag, Kjelds dag, Margareta dag, Peder fængsels dag, Peders stol, Sankt Pouls dag og Pauli omvendelses dag. Frem for alt var bondens år dog
(Dansk Biografisk Leksikon)
allehelgensdag (vel 1528) to gange og lod tilhørerne synge danske salmer for at overdøve det katolske officium i koret. I alt fald inden udgangen af 1528 holdt frimenigheden også hovedgudstjenesten (messen) på dansk efter et lempeligt reformeret ritual; også dåbsritualet
(Dansk Biografisk Leksikon)
allehelgensdag den 2. nov. 1667 – og han vendte tilbage til fru Lavinia og bad sammen med hende et Te Deum laudamus i gesandtskabskapellet. Niels Stensen fik nu ro i sit sind, og fem dage senere aflagde han den katolske trosbekendelse