allel
Allel, en af flere mulige udgaver af et givet gen, en ældre betegnelse er allelomorf. Forskellige alleller adskiller sig fra hinanden ved forskelle i rækkefølgen af baser i DNA (dvs. i DNA-sekvensen) eller blot i deres herkomst; dvs. om
Allel, en af flere mulige udgaver af et givet gen, en ældre betegnelse er allelomorf. Forskellige alleller adskiller sig fra hinanden ved forskelle i rækkefølgen af baser i DNA (dvs. i DNA-sekvensen) eller blot i deres herkomst; dvs. om
allel), fx kaldt A1, er dominant over for et andet allel, fx A2, såfremt et individ, der har begge alleler (genotype A1A2), har samme fænotype som et individ med to A1-alleler (genotype A1A1). Allelet A2 betegnes tilsvarende som recessiv
allel, er organismen homozygot for denne allel, er de forskellige, er organismen heterozygot. Individets udseende, fænotypen, bestemmes ud fra en vekselvirkning mellem de to gener i genotypen, fx vil en ært med en gul og en grøn allel være gul
allelen er derfor sjælden i de fleste populationer. I områder af Afrika kan hyppigheden dog komme op over 30%, og forklaringen er, at seglcelle-allelen giver beskyttelse mod malaria forårsaget af parasitten Plasmodium falciparum. Malariadødeligheden er i disse områder høj
allel af et konkret gen ved homolog rekombination udskiftes med en inaktiv variant. Da det også er nødvendigt, at den anden allel er inaktiv, avles der derefter på musene i et forsøg på at få en stamme med to inaktive
bidrager til individets fremtoning (fænotype). Der er med andre ord hverken tale om dominans eller recessivitet. Et eksempel på codominans er AB0-blodtypesystemet. Her vil en person, der har en allel med A og en med B, være AB-positiv.
moderen, og det andet med sin haplotype fra faderen. Betegnelsen bruges især i forbindelse med karakterisering af vævstyper. De fire vævstypegener, der sammen sidder på det ene af kromosomerne i kromosompar nr. 6, betegnes haplotypen. Se også allel og genetik.
allel, eller at populationens individer er udsat for selektion. Metoden anvendes hyppigt i populationsgenetikken, da den er relativt ufølsom for afvigelser fra de ideale betingelser. I den danske befolkning har 64 % blå øjne. Antages Hardy-Weinberg ligevægt, er altså q2
Heterozygotisk, (af gr. hetero- + zygotos spændt i åg sammen), som bærer forskellige allele former af et givet gen på de to homologe kromosomer.
allel på de to homologe kromosomer modsat en heterozygot, der har to forskellige genudgaver. Individer kan være homozygote for et større eller mindre antal gener, men generelt øges den totale grad af homozygoti ved selvbestøvning/-befrugtning og anden form for