almen medicin
Almen medicin, lægeligt speciale oprettet 1994. Speciallægeuddannelse af 6 års varighed er forudsætningen for at kunne virke som alment praktiserende læge.
Almen medicin, lægeligt speciale oprettet 1994. Speciallægeuddannelse af 6 års varighed er forudsætningen for at kunne virke som alment praktiserende læge.
medicin eller internist. Fagområdets opståen og afgrænsning Begrebet opstod i 1880'erne i tysk lægevidenskab, hvor fagområdet udskiltes fra almen medicin (almen lægepraksis) som en disciplin baseret på systematiske undersøgelser, herunder eksperimentelle videnskabelige studier inden for især fysiologi, biokemi og
almen og organisk kemi og medicinsk fysik), samt fag med klinisk og adfærdsorienteret indhold (almen medicin, sundhedspsykologi, sexologi, statistik og medicinsk videnskabsteori, herunder medicinsk etik). I bachelordelen indlægges også patientkontakt i både almen lægepraksis og på sygehuse samt starten på
almen medicin (dvs. fagindholdet i almen praksis). For at blive alment praktiserende læge skal lægen efter embedseksamen gennemføre dels en kliniske basisuddannelse omfattende en 12-måneders reservelægeansættelse, dels en femårig speciallægeuddannelse. Årlige efteruddannelseskurser er reglen. Fra 1994 er faget anerkendt
almen medicin 1996. Efter nogle år i almen lægepraksis erhvervede Marianne Rosendal i 2003 ph.d.-graden ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Aarhus Universitet. Hendes forskning havde fokus på behandling af medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser i almen praksis. 2003-06 var
almen medicin (se alment praktiserende læge) har der været interesse for at undersøge patienters og lægers forskellige måder at tænke på under en konsultation. Patienter kan sikkert under visse forhold stadig føle, at de passivt tager imod råd frem for
almen praksis uden for almindelig arbejdstid, dvs. i weekender, på helligdage samt på hverdage i tidsrummet kl. 16-8. Fra ca. 1900 er lægevagtarbejdet blevet udført i større eller mindre vagtkredse, men det blev fra 1991 organiseret amtsvis, fra 2007 regionsvis og udføres hovedsagelig af speciallæger i almen medicin
almen medicin. Siden 1997 har han været ansat i DR. Studievært i DR Peter Qvortrup Geisling har været studievært i DR siden 1997 med Lægens bord, Diagnose Søges, Ha' det godt, Året der gik, Ramt af Livet og Aftenshowet samt
almen medicin, epidemiologi, international sundhed, miljø- og arbejdsmedicin, medicinsk videnskabsteori og etik, biostatistik m.m., ligesom studieplanen for lægeuddannelsen er ændret med en øget vægt på kliniske færdigheder og kommunikation. I Danmark har især Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi (DIKE, fra
medicin er udviklingen gået mod først specialer som faggrundlag for tidsskrifter og derefter underspecialer, organspecialer eller enkelte sygdomme, fx sukkersyge og aids. Verdens oplagsmæssigt største lægetidsskrifter, som alle har almen karakter, har dog fortsat stor indflydelse, fx de britiske The