alternere
At alternere betyder at skiftes eller afløse hinanden.
At alternere betyder at skiftes eller afløse hinanden.
En alternerende gruppe er i matematikken en gruppe, som består af en endelig mængdes lige permutationer. Se permutationsgruppe.
Alternerende række er en uendelig række, hvis led skifter fortegn, fx rækken \[1-\frac{1}{2}+\frac{1}{3}-\frac{1}{4}+\dots\]
alternerende magnetfelt, som skiftevis peger opad og nedad og derved tvinger elektronerne til skiftevis små højre- og venstresving. Hvis de maksimale vinkeludsving er af samme størrelse som vinkeldivergensen uden det alternerende magnetfelt, kan brillansen ved en interferenseffekt øges med en
alternerende, dvs. ud for hinandens mellemrum. Derved skygges mindst muligt for forrige bladpar. En sådan bladstilling benævnes korsvis-modsat, og bladene synes at sidde i fire rækker på stænglen. Denne placering kendes bl.a. fra læbeblomstfamilien. Kransstillet bladstilling fremkommer, når mere
alternerende, dvs. at de anlægges ud for mellemrummet mellem bladene i den forrige krans. Den mest såkaldt fuldkomne cykliske blomst har fem bladkranse: en bægerblads-, en kronblads-, to støvblads- og en frugtbladskrans. En sådan blomst betegnes dobbelthannet. På grund af
alternerende eller multiple personligheder. Der er da tale om en bevidsthedsspaltning så gennemgribende, at patienten kan fremtræde med to eller flere adskilte personligheder, der har hver sin hukommelse, og som ikke eller kun vagt erkender hinandens eksistens. Tilstande med præg
alternerende recitationer, monologer og hymner med solo og korsvar, ligesom også det øverste af kirkerummet var, og er, indrettet som et romersk teater: Teatrets store bagvæg genfindes i den ortodokse kirkes ikonostase med den høje midterdør og de to lavere
alternerende sammentrækninger de bølgeformede bevægelser, som kendes fra fx haletudsers og fisks svømning. Hos sækdyrene sætter larven sig fast på bunden, hvorefter halen med rygstreng, muskulatur og den tilhørende del af nerverøret degenererer. Hos de voksne sækdyr er det altså
alternerende kor. I løbet af 900-1300-tallet bortfaldt salmeversene efterhånden, og tilbage blev kun antifonen (med undtagelse af Lux aeterna i requiemmessen). Siden 1969/1970 fremføres antifonen atter sammen med versene som salmodi. Læs mere i Den Store Danske katolsk