amant
Amant, (fr. amante, af lat. amans, amantis, af amare elske, holde af), elsker.
Amant, (fr. amante, af lat. amans, amantis, af amare elske, holde af), elsker.
Amante, (fr. amante, af lat. amans, amantis, af amare elske, holde af), elskerinde.
Amant, 1594-1661, fransk digter. Saint-Amant er med sin livsappetit, sine udlandsrejser og sin digtning af burlesk-satirisk art i nogen grad en atypisk figur i periodens franske litteratur. Med stor behændighed varierede han sine yndlingstemaer om livets glæder
amants de Vérone (1948, Een sommers lykke) af André Cayette (f. 1948). Hendes intense erotiske udstråling gav hende i 1960'erne filmroller hos bl.a. Federico Fellini i La Dolce Vita (1960, Det søde liv) og 8 1/2 (1963). Jacques Demy
Amants d'Avignon, 1945). I 1945 fik Elsa Triolet Goncourtprisen for novellesamlingen Le premier accroc coûte deux cents francs (1945, dansk Den første rift koster 200 francs). På dansk findes desuden Le Cheval blanc (1943, Kærlighedens Vagabond, 1944). Læs mere
amanta elskende nutids participium passiv amata elsket Ordforråd Ordrødderne er mest latinske og romanske med et vist tilskud af tyske, engelske og slaviske ord. Esperantos konsekvente udnyttelse af alle sprogets afledningsendelser muliggør et meget stort og logisk gennemsigtigt ordforråd, men
Amant (1984) taler om en meget ung kvindes kærlighedsaffære med en voksen mand, og belgieren Amélie Nothomb om en kvindes problematiske sociale situation i et fremmed land (Stupeur et tremblement, 1999). Romanens varianter Efter krigen fortsætter Julien Gracq sine delvis
amant Elskeren, 1985 1985 Yann Quéffelec Les noces barbares (Det barbariske bryllup) 1986 Michel Host Valet de nuit (Stumtjener) 1987 Tahar Ben Jelloun La nuit sacrée Den Hellige Nat, 1989 1988 Erik Orsenna L'exposition coloniale (Koloniudstillingen) 1989 Jean Vautrin
amant (1891, Elskersange), og selvom han fik indflydelse på digtformerne i begyndelsen af 1900-tallet, bl.a. hos Guillaume Apollinaire, mødte han en vis modstand i sin samtid. Mere betydningsfulde digtere som Henri de Régnier afviste dog ikke helt de frie
uropført i London 1745 under en koncertopførelse. Den første moderne opførelse af værket på en operascene fandt sted i Münster 1925. Operaer med Hercules som hovedperson: Ercole amante (1662) af Francesco Cavalli og Ercole sul Termodonte (1723) af Antonio Vivaldi.