ambitus – gang
Ambitus, (lat. 'omløb, rand', af amb(i)- og -itus 'gang'), overdækket gang omkring en åben (kloster)gård; sideskib, som er ført rundt om koret i en kirke, koromgang.
Ambitus, (lat. 'omløb, rand', af amb(i)- og -itus 'gang'), overdækket gang omkring en åben (kloster)gård; sideskib, som er ført rundt om koret i en kirke, koromgang.
Ambitus, toneomfang, dvs. afstanden mellem den dybeste og den højeste tone inden for et musikalsk forløb, fx en melodi eller en korstemme.
er en processionsgang omkring en kirkes højkor, som regel bygget i forlængelse af et eller flere sideskibe. Læs mere i Den Store Danske kirke (kirkearkitektur)
ambitus, mens ornamenter og synkoper er sjældne. Den vallonske folkesang er overvejende fransk i stil og indhold. Til de traditionelle folkemusikinstrumenter hører violin, drejelire, sækkepibe, citar, tromme og skralde. I 1900-t. har harmonikaen fået en fremtrædende plads. Læs videre
ambitus. På den måde er crooning lige så meget et klangideal, som en teknik. Som sangstil er crooning kendetegnet ved fraseringer, hvor man glider ind på tonen, brugen af små rytmiske og melodiske variationer (fx mordent) og et underspillet udtryk