amfora
Amfora, beholder i ler, metal, glas eller sten, med hals og to hanke. I ler ses to typer: den bemalede og den ubemalede amfora. I 700-tallet f.Kr. i Grækenland anvendtes store amforaer som gravmæle, og fra 500-tallet f.Kr
Amfora, beholder i ler, metal, glas eller sten, med hals og to hanke. I ler ses to typer: den bemalede og den ubemalede amfora. I 700-tallet f.Kr. i Grækenland anvendtes store amforaer som gravmæle, og fra 500-tallet f.Kr
(Trap Danmark)
Amfora er det græske ord for en krukke med to hanke (amfi = "på begge sider"). I Danmark er der fundet to amforaer af drevet (dvs. udhamret) bronze. De er begge fra yngre bronzealder og nedlagt som offergaver i hhv. Mariesminde
amfora i Vatikanet med en stående Achilleus på den ene side. Over 200 værker er tilskrevet Achilleus-maleren, bl.a. lekyther, amforer og kraterer, men han er især kendt for lekyther med figurer på hvid grund, som kom til at danne
amforer af keramik og fra det 1. århundrede e.v.t. også i trætønder. En romersk fiskesovs-amfor produceret i Antibes er fundet i London. Ved siden af garum fremstillede nogle producenter også saltfisk (klipfisk). Garum-produktionen kulminerede i de første århundreder
amfora på Antikenmuseum i Berlin. Han dekorerede især amforaer, kratere, hydriaer og lekyther, gerne med en enkelt eller kun få figurer på hver side af vasen. Stilistisk spænder han over den sene fase af den arkaiske og den tidlige fase
amforaer baseret på fundene. De mange millioner amforaer vidner om Roms store efterspørgsel af olivenolie i kejsertiden, og undersøgelser af skårene har bidraget til en større forståelse for det antikke Roms økonomi. Læs mere i Den Store Danske Romerriget amfora
amfora af mørkeblåt glas, blæst i form og dekoreret i en slags kaméteknik med figurscener af høj kunstnerisk kvalitet. Muligvis ses på den ene side myten om kejser Augustus' mor, Atia, der besøges af Apollon i form af en slange
skuldre og er beregnet til at stå eller flyde i et større kar, som er fyldt med koldt vand. Den kan også være udformet som en amforalignende beholder med dobbelte vægge. Læs mere i Den Store Danske amfora Duris Oltos
amfora. De allerfattigste blev lagt i massegrave, nærmest lossepladser, hvor der også blev smidt døde dyr og affald. I begyndelsen af 100-tallet e.v.t. blev jordfæstegrave mest almindelige. Overklassen brugte familiegravsteder med et underjordisk gravkammer og rum ovenpå, hvor familien
(Danmarks Oldtid)
amfora, også udsmykket med den sejlende sol, og lige som amforaen fra Vejo i Italien fundet i en stormandsgrav – stedet hedder Gevelinghausen. En lignende amfora kan man se på det arkæologiske museum i Charlottenburg i Berlin. Den blev fundet i