ammetræ
Ammetræ, robust træ, fx birk eller el, der plantes mellem mere følsomme træarter, fx bøg og ædelgran, for at beskytte disse mod frost og tørke. Se skovdyrkning.
Ammetræ, robust træ, fx birk eller el, der plantes mellem mere følsomme træarter, fx bøg og ædelgran, for at beskytte disse mod frost og tørke. Se skovdyrkning.
ammetræ eller forkultur. Birkeved af god kvalitet er værdifuldt til finér- og møbelproduktion, men andelen af gavntræ er lav, og størstedelen af årshugsten sælges som brænde. Hos de fleste arter er veddet forholdsvis let og har især tidligere været udnyttet
ammetræ ved opbygningen af hedeplantagerne, men disse domineres i dag af rødgran. Bjergfyrplantninger fungerer dog stadig som værnskov i klitter og indsander. Mod slutningen af 1900-t. er træartsvalget blevet mere varieret, bl.a. med løvtræer, så plantagerne kan give flere
ammetræ. Elleskov Rødel er hovedtræart i naturlig sumpskov på iltrig bund ved vandløb og søer, i vældmoser og på plastisk ler. I sumpskoven kan desuden indgå ask, hæg, hindbær, vild ribs og solbær. Visse steder forekommer eg som overstandere i
ammetræer, som rød-, hvid- og grønel, dugpil og poppel, der giver det første læ til afgrøderne og de langsomtvoksende arter i hegnet. De hurtigtvoksende arter fjernes siden for at give plads til de blivende arter, hvoraf de vigtigste træer er
ammetræer, der kan skabe et vist skovklima på det ellers blottede kulturareal. Plantetallet vælges som et kompromis mellem kravene til bevoksningens fremtidige kvalitet og omkostningerne ved plantning og pleje af kulturen. Ofte vil plantetallet ligge på 3000-5000 planter/ha. Hegn
ofte plantes under skærm- eller ammetræer. De bedste resultater opnås på gode jorde i nedbørsrige områder. Vedkvaliteten ligger tæt på rødgrans, og arten angribes kun i ringe grad af rodfordærversvampen. Læs mere i Den Store Danske juletræ gran nåletræer blågran
(Trap Danmark)
ammetræ, der skulle beskytte mere sårbare nåletræer som rødgran. Derefter gik det stærkt, og fra midten af 1800-tallet fik de statslige projekter selskab af privat skovrejsning på heden, hjulpet godt på vej af især Hedeselskabet og store statstilskud. Sammen
(Trap Danmark)
ammetræer. Den unge alder afspejler sig også i skovenes svampe-, plante- og dyreliv. Således er svampevæksten sparsom, om end fx kruset foldhat visse år kan optræde talrigt i skovkanterne. Bregner er fåtallige, og skovbundens planteliv præges i høj grad af
(Naturen i Danmark)
ammetræ på højbund i plantninger af mere følsomme træarter, f.eks. bøg, ask og nordmannsgran. Vejviser Værket Naturen i Danmark i fem bind udkom i årene 2006-2013. Teksten ovenfor er kapitlet Bøndernes og skovbrugets elleskov. Forrige afsnit er Elleskovens økologi