anglikansk
Anglikansk, (efter eng. anglican, af lat. anglicanus), hørende til den engelske statsreligion.
Anglikansk, (efter eng. anglican, af lat. anglicanus), hørende til den engelske statsreligion.
anglikanske kirke opstod ved Reformationen som en uafhængig, national kirke og er nu én blandt mange anglikanske eller episkopale kirker verden over. I England tilhører knap halvdelen af befolkningen den anglikanske kirke. Historie Den engelske Reformation tog sin begyndelse, da
Anglikansk kirkemusik, se Reformationen (musik).
anglikansk overklasse. Perioden var dermed præget af engelsk og protestantisk herredømme. Irlands nye forfatningsmæssige status I 1495 havde den såkaldte Poynings Lov fastslået, at den britiske krone gennem kongens gehejmeråd (Privy Council) havde revisions- og vetoret over al lovgivning i
anglikanske kirker, afholdt hvert tiende år siden 1867 og indtil 1958 i Lambeth Palace, ærkebiskoppen af Canterburys Londonresidens, med denne som vært. Anglikanske biskopper diskuterer teologiske og kirkelige emner, men uden magtbeføjelser over de deltagende kirker. Konferencerne har betydelig teologisk
anglikanske kirke i 1800-t. Bevægelsen opstod som reaktion på planer i det engelske parlament om at forenkle den anglikanske kirkes administrative struktur. Anført af John Keble, Edward Bouverie Pusey og John Henry Newman understregede man, at kirken er bestemt
anglikanske. I videre betydning dækker det den "radikale" protestantisme, der til højre består af en mangfoldighed af biblicistiske og spiritualistiske samfund, der forkaster barnedåben og afviser enhver forbindelse mellem kirke og stat (se også døberbevægelser), og til venstre af en
anglikanske reformation I Schweiz, Sydtyskland, Frankrig, Holland og Skotland udbredtes Reformationen i en udformning, som blev afgørende bestemt af Huldrych Zwingli, Martin Bucer og Jean Calvin (se også reformerte kirker og John Knox). Striden mellem Luther og Zwingli om nadverforståelsen
anglikanske Church of England (se den anglikanske kirke) og den presbyterianske Church of Scotland (se Skotland (kirkeforhold)), omfatter kun omkring en tredjedel af de to befolkninger. Foruden de nævnte findes fx metodister, United Reformed (i England), kongregationalister, baptister, pinsemenigheder og
anglikanske kirkes 39 trosartikler fra 1563 var i overensstemmelse med den katolske kirke. Det førte til en voldsom strid, og biskoppen af Oxford gjorde indsigelse mod skriftseriens fortsættelse. Efter Newmans indtræden i den katolske kirke i 1845 overtog Pusey ledelsen