angstdæmpende midler
Angstdæmpende midler, lægemidler, der mest anvendes til at behandle angst, uro og nervøsitet, se psykofarmaka.
Angstdæmpende midler, lægemidler, der mest anvendes til at behandle angst, uro og nervøsitet, se psykofarmaka.
hvilket medfører afsvækkelse af andre lægemidlers virkning. De anvendes ikke længere som sovemiddel eller angstdæmpende midler på grund af forgiftningsfaren og risikoen for misbrug, men er erstattet af nyere lægemidler, fx benzodiazepiner, som giver mindre alvorlige symptomer ved eventuel overdosering.
angstdæmpende eller muskelafslappende midler og som egentlige sovemidler. Se også psykofarmaka. Benzodiazepin-afhængighed Benzodiazepiner anvendes ofte i behandling af søvnproblemer og angst- og urotilstande. Efter få ugers brug af benzodiazepiner kan der opstå tolerance samt fysisk og psykisk afhængighed. Tolerance
midler, der virker på højere psykiske funktioner som stemningsleje og følelsesliv og samtidig i større eller mindre omfang medfører fysisk og/eller psykisk afhængighed. De fleste af midlerne kan fremkalde udtalt psykisk velvære (eufori), hvorfor narkotika også ofte kaldes euforiserende stoffer, uanset om de dæmper eller stimulerer centralnervesystemet. Narkotika omfatter både
(lex.dk)
midler. De virker ved at hæmme genoptagelsen af signalstoffet serotonin ved signaloverførslen i synapserne og betegnes samlet SSRI-stoffer (Serotonin Specific Reuptake Inhibitors). Fremkomsten af disse lægemidler har fået stor medieomtale under den misvisende betegnelse "lykkepiller". De har som andre antidepressiva ringe effekt på stemningslejet hos normale, hvorimod de er