angulær
Angulær, (af fr. angulaire, af lat. angularis), vinklet; kantet.
Angulær, (af fr. angulaire, af lat. angularis), vinklet; kantet.
angulære momenter på 1 (Π), 2 (Δ) osv. Hydrogenmolekylets elektroniske tilstande karakteriseres ud over af det angulære moment tillige ved symmetrien af elektronernes bølgefunktioner. Symmetriegenskaberne afhænger af det elektriske felt, elektronerne bevæger sig i. I grundtilstanden forbliver bølgefunktionen uændret ved
angulære kvantetal (l = 0,1,2,...,n−1), som angiver orbitalens angulære moment eller orbitalarten (s, p, d, f), det magnetiske kvantetal (m = −l,...,0,...,l), der angiver orbitalens rumlige orientering (orbitalnummeret), samt spinkvantetallet (s = 1/2 eller −1/2), som angiver
angulære diameter måles ved hjælp af et Michelson-interferometer, der i sin simpleste udformning udgøres af to indstillelige huller i en skærm foran et teleskops åbning; afstanden mellem hullerne varieres, indtil interferensmønstret forsvinder, og af denne afstand kan stjernens angulære
angulære udstrækning. Lyset fra en stjerne, der med god tilnærmelse kan opfattes som en punktformig lyskilde, har en meget høj grad af rumlig kohærens. Ved brug af sit stjerneinterferometer bestemte den amerikanske fysiker Albert Abraham Michelson i 1890 den transversale
angulær), afhængigt af dens størrelse i forhold til flankerne. Folder kan være oprette, kippede, overkippede eller liggende. To idealtyper af folder kan defineres: parallelfolder og similarfolder. I parallelfolder er tykkelsen af de foldede lag målt vinkelret på lagfladerne konstant hele
for hν, hvor ω = 2πν er den angulære frekvens og ℏ = h/2π. Fononbeskrivelsen af gitterdynamikken udgør grundlaget for de moderne kvantemekaniske modeller for stoffernes mekaniske, magnetiske, optiske og elektroniske egenskaber, herunder superledning. Læs mere i Den Store Danske krystalgitter
Heksangulær, (gr. heks- + lat. angulær), seksvinklet.
Multiangulær, (lat. multi- + angulær), mangevinklet.
V(x) = Kx2/2, hvor K er en positiv konstant, bliver nulpunktsenergien lig med ℏω/2, hvor ω er den klassiske, angulære svingningsfrekvens, givet ved ω2 = K/m. Nulpunktsenergien ℏω/2 består i dette tilfælde af lige dele kinetisk og potentiel energi.