animalsk
Animalsk, (efter ty. animalisch, af lat. animal, animalis dyr), dyrisk; hørende til dyreriget; det modsatte af vegetabilsk.
Animalsk, (efter ty. animalisch, af lat. animal, animalis dyr), dyrisk; hørende til dyreriget; det modsatte af vegetabilsk.
Animalske fibre, naturfibre, dyrehår eller tråd fra silkekokoner. Animalske fibre har været benyttet til tekstilfremstilling i årtusinder. Tekstiler fremstillet af animalske fibre udgør i 1990'erne kun ca. 1/10 af verdens tekstilproduktion, men spiller en vigtig rolle pga. elasticitet og
Animalsk produktion, produktion, som omfatter levende dyr og produkter herfra, fx kød, æg og mejeriprodukter. I 2005 udgjorde værdien af de animalske salgsprodukter opgjort i prisniveauet fra landmanden godt 36 mia. kr., hvilket svarer til ca. 68% af landbrugets samlede
fra planeterne og øvede indflydelse på dyr og mennesker. Ved strygning med magneter mente han at kunne påvirke den animalske magnetisme og derved helbrede sygdomme. Behandlingsprincippet blev siden kaldt mesmerisme. Læs mere i Den Store Danske Franz Anton Mesmer magnetisme
animalske produkter, idet indholdet af mættet fedt udgør 19 % af kostens energiindhold (19 energiprocent). I Danmark lå kostens fedt-energiprocent fra 1960'erne omkring 40, endda med en svagt stigende tendens (1990: 43 energiprocent). Siden har den været faldende og
animalske produktion. Det giver et stort spild af kvælstof i forhold til den kvælstofmængde, der er nødvendig for at producere føde nok til Jordens befolkning. For hvert kg kvælstof, der er bundet i vegetabilske produkter, er der i gennemsnit brugt
animalske produkter. I de sidste årtier af 1800-t. skabte disse ændringer de økonomiske forudsætninger for en arbejdsdeling mellem det vesteuropæiske landbrug og landbruget i en række oversøiske lande som USA, Canada, Australien og Argentina. Dansk landbrug specialiserede sig således
animalske råvarer i form af kød og mejeriprodukter. Dette skyldes Norges lange kystlinje, som traditionelt set har givet landet gode betingelser for fiskeri. Derudover er det norske naturgrundlag ofte karrigt, hvorfor animalsk produktion har været at foretrække frem for opdyrkning
animalske og vegetabilske fødevarer. Ved sektorforskningsinstitutioner inden for fødevareområdet blev undersøgelser af animalske og vegetabilske produkter oprindeligt udført hver for sig. Ved Statens Husdyrbrugsforsøg i Foulum varetog Afdelingen for Råvarekvalitet etableret i 1995 undersøgelser of kød, mælk, æg og andre
animalske levnedsmidler (kontrolforordningen for animalske fødevarer). Forordningen fastsætter, at al slagtning af dyr skal foregå på virksomheder, der er autoriseret til eksport eller i en overgangsperiode kun godkendt til salg på hjemmemarkedet. På slagterierne varetages kødkontrollen af fastansatte embedsdyrlæger, der