annoncør
Annoncør, (af fr. annonceur), en, der annoncerer.
Annoncør, (af fr. annonceur), en, der annoncerer.
annoncørens primære interesse tilknytningen af hans mærke til den sports- eller kulturorganisation, der sponsoreres. Reklamens modtagere kan være de endelige forbrugere, men der kan også være tale om virksomheder og organisationer. Ofte vil annoncøren tænke på modtagerne som en bestemt
Annoncører bag reklamebudskabet søger at drage fordel af journalistikkens troværdighed for at styrke reklamebudskabet. Advertorials muliggør endvidere en mere detaljeret og dybdegående annoncering og argumentation for produktets eller virksomhedens fordele end traditionelle reklamer. Historien bag advertorials Oprindelsen af ordet dateres
Annoncøren, der betaler og indrykker annoncen, kan være en person, organisation eller virksomhed. Annoncebegrebet bruges overvejende i forbindelse med trykte medier, men omfatter principielt alle betalte meddelelser i et medie, herunder radio og tv; i sidstnævnte tilfælde tales der normalt
annoncører, der betaler reklamekroner for det antal brugere, der lokkes ind på sitet. Selve taktikken har været anvendt af tabloidpressen i årevis, hvor sensationelle og saftige overskrifter på avisforsider og spisesedler skal lokke læseren til at købe avisen og skabe
annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn eller produkter, ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, produkter, aktiviteter eller øvrige forhold, for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt
annoncører samlede sig om byens største avis, uanset partifarve. Til 50 avisophør af denne type kom en snes andre i små byer, som delvis hørte under en større naboby og derfor havde for lille et opland. Den udmarvende lokale konkurrence
Annoncøren køber reklametid ved helt eller delvis at betale programudgifterne enten til produktionen eller ved en stations køb af programmet. Dette kan bl.a. påvirke programmets udformning og er forbudt eller underlagt stramme regler i lande med kraftig statsregulering af de
annoncører. Inden for uge- og magasinpressen kom bl.a. de billige billedblade KIG IND og Her & Nu til (begge i 1997), samtidig med at der lanceredes en række nye livsstilsmagasiner, især til kvinder, bl.a. månedsmagasinerne Eurowoman (1998) og Costume (2002). Mediebilledet
annoncør. Den reelle forskel på den centraldirigerede egentlige kapitalkæde og den frivillige kæde med mange centrale funktioner er blevet minimal; det er dog fortrinsvis de egentlige kæder, som har opbygget en international forretning. Kædeudbygninger er sket med forøget udbredelse af