antarktisk
Antarktisk, (se Antarktis), vedr. Sydpolen; det modsatte af arktisk.
Antarktisk, (se Antarktis), vedr. Sydpolen; det modsatte af arktisk.
Antarktiske Halvø, den østlige del af et kontinentalskjold. Hele området er bundet sammen af det antarktiske isdække. Til verdensdelen henregnes også en række øgrupper såsom South Sandwich, South Orkney, South Shetland, Kerguelen, Macquarie, Crozet og Balleny-øerne samt flere enkeltøer
Antarktiske florarige, den sydligste plantegeografiske region, som er kendetegnet ved få, kuldetålende familier. Det omfatter foruden det antarktiske kontinent og sydspidsen af Sydamerika et antal mindre, sydlige øgrupper, fx Falklandsøerne i det sydvestlige Atlanterhav og Kerguelen i det sydlige Indiske
Antarktiske Halvø, bjergrig halvø, hvoraf en stor del er isdækket; højeste bjerg er Mount Jackson (4190 m.o.h.), strækker sig fra Vestantarktis 2000 km mod nord i retning af Sydamerika. Udforsket af sælfangere i 1820-21; John Rymill-ekspeditionen i 1934-37 beviste
Antarktiske region, marin dyregeografisk region, der omfatter de kystnære (litorale) farvande omkring Antarktis og de omkringliggende øer.
Antarktiske torsk, Notothenidae, familie af pigfinnefisk med ca. 50 arter, som ikke er beslægtede med ægte torsk. De lever ved Antarktis og er tilpasset temperaturer på omkring 0 °C. De fiskes især af Rusland og Polen til konsumbrug.
Antarktiske Bundvand (AABV) med temperatur under 0 °C og saltholdigheden på ca. 34,7 ‰. Nord herfor ligger et andet nedsynkningsområde, hvor Det Antarktiske Intermediære Vand (AAIV) dannes. Dets temperatur er 2-3 °C og saltholdighed omkring 34,2 ‰, hvilket giver
antarktiske ørkener, hvor der pga. de barske klimaforhold næsten intet andet liv er. Her findes en zone med forskellige blågrønalger (både kugleformede og trådformede) sammen med bakterier og laver et par millimeter inde under sandstensklippernes overflade. Deres respiration og fotosyntese
Antarktiske Traktat System (ATS) der omfatter mere specifikke reguleringer og aftaler, herunder Miljøprotokollen for Antarktis fra 1991 og konventionen om beskyttelse af den Antarktiske Fauna og Flora fra 1982. Systemet administreres af deltagerlandene på årlige konsultative møder. Eksterne links Antarktistraktaten
antarktiske polarfront. Omvendt findes de mindst produktive områder der, hvor der er en effektiv barriere mellem overfladevandet og dybvandet, fx i Sargassohavet. En del af planktonalgerne ædes af dyreplankton, som udgør grundlaget for fødenettene i de frie vandmasser; en anden