antidepressiv
Antidepressiv, (gr. anti- + lat. depressiv), som modvirker depressive tilstande.
Antidepressiv, (gr. anti- + lat. depressiv), som modvirker depressive tilstande.
Antidepressive lægemidler, lægemidler, der anvendes til behandling af depression, se psykofarmaka.
antidepressive lægemidler (se psykofarmaka) eller elektrochokbehandling. Ved disse behandlinger normaliseres signaloverførslen mellem cellerne. Dette sker gennem påvirkning af specifikke processer i synapsen. Ved behandling med de tidligst brugte antidepressive lægemidler (fx imipramin) påvirkes flere signalstoffers genoptagelse i cellen, mens nyere
har en antidepressiv effekt. Behandlingen gives daglig gennem to uger, mens patienten er vågen, og medfører kun lidt ubehag. Virkningsmekanismen ved den antidepressive effekt og fordele og ulemper i forhold til andre former for antidepressiv behandling er endnu ikke afklaret.
antidepressiv medicin. I 1990'erne har der været stor medieomtale af såkaldte lykkepiller, som er antidepressivt virkende lægemidler, der især påvirker signalstoffet serotonin (fx fluoxetin og cipramil). Betegnelsen er dog misvisende, idet lægemidlerne primært virker normaliserende på den depressive forstemning
antidepressiv virkning også kan bedre angsttilstande. Der er fremstillet ny medicin, der især påvirker signalstoffet serotonin (fx Cipramil og Seroxat), som har få bivirkninger, og som ikke fører til udvikling af afhængighed. Psykofarmakologisk og psykoterapeutisk behandling kombineres ofte ved svære
Antidepressive og antipsykotiske lægemidler medfører ofte øget appetit særlig rettet mod slik, kager o.l. Psykologiske faktorer indvirker på, hvornår man føler sig mæt. En appetit, som rækker ud over det fysiologiske næringsbehov, kendetegner trøstespisning, hvor fødeindtagelsen skal kompensere for andre
antidepressive lægemidler eller ved de livstruende tilstande med elektrochokbehandling. Maniske faser behandles med lægemidler af typen neuroleptika (se psykofarmaka), med litium i form af litiumcarbonat eller -citrat, eller med lægemidler mod epilepsi (antiepileptika, fx karbamazepin). Foruden behandling under en sygdomsfase
Antidepressive lægemidler fjerner næsten helt REM-perioderne. Alkohol formindsker mængden af REM-søvn, men ved abstinens og delirium tremens stiger den drastisk. Også de fleste sovemidler og beroligende medicin mindsker mængden af drømme og evnen til at huske dem. Drømmens
antidepressiv behandling med lægemidler. Den væsentligste bivirkning er let hukommelsessvækkelse, som svinder i løbet af nogle uger. Der er ikke videnskabeligt holdepunkt for, at ECT kan medføre vedvarende skader af hjernen. Virkningsmekanismen er ikke kendt, men effekten skyldes formentlig påvirkning